Sig som en hest … og slap af i ringmusklerne!
”Sig som en hest, – ej hvor barnligt” kan du måske tænke, – eller ”slap af i ringmusklerne, – har vi flere end én?” kunne du også tænke . . .
Ja, det har vi faktisk, vi har bla. 3 i ansigtet. Vi har en muskel formet som en ring, omkring hvert øje og en omkring munden. Den mest omtalte og kendte ringmuskel sidder noget længere syd på. Alle kender den, nogen gør grin med den og kalder den alt muligt, som f.eks. ”bagindgangen” ”nødudgangen” Det brune punktum” ect. . . . . ja kært barn har mange navne . . .
Derud over har vi hele vores indre system, som er fyldt med forskellige ringmuskler, der sørger for åbne/ lukke mekanismer, pulsering og stimulering. Du kender sikkert følelsen bedst igennem seksuel nydelse og højdepunkt. Det er en ringmuskel der pulserer, -spænder og slapper af, når du får orgasme.
Jeg har termin her midt i Juli, og i den anledning, er jeg gået i skarp ”forsknings-mode” på, hvordan vores krop virker. Jeg har valgt at gennemføre fødslen udelukkende på mentale og naturlige biologiske styrker. Dvs. ingen smertelindring og andre kunstige hjælpemidler.
Jeg er stødt på rigtig mange forskellige måde, at gennemføre en naturlig fødsel på. Der er bl.a. HypnoBirth, NaturalChildBirth og her hjemme har vi Anja Bay med Smertefrifødsel.dk. I hendes materiale faldt jeg over noget meget interessant . . . . .
Sig som en hest og slap af i ringmusklerne.
Vi har 3 ringmuskler i ansigtet, det var jeg godt klar over. Dem der sidder omkring øjnene, er dem vi flekser når vi smiler autentisk. Lige præcis den ringmuskel sætter et af vores glædeshormoner, – endorfiner, fri i vores system når vi smiler oprigtigt.
Og så har vi også den ringmuskel der sidder omkring munden, den vi kan lave trutmund med.
En af øvelserne i hendes materiale går på, at sige som en hest ”Prrrr . . . .” med masser af blæs på, så læber, kinder og kæber flagre og rasler derudaf.
Lidt lige som en blodhund, der stikker hovedet ud af vinduet, på en bil i fart, for at få luft under kæberne. Så savlet står om ørene på den og dens fine tandsæt sender det største hundesmil ud til verden.
Når vi siger ”Prrr. . . ” med blæs på, så kan vores ansigtsmuskler ikke forblive stramme og kompakte. De bliver løsnet op og gør sig lange og slappe i det øjeblik de flagre op og ned. De løsner op for hele vores følelses lærred!
Virkningen er, at de slapper af og du kan mærke det, som en let summen i de muskler der er involveret, bagefter.
Test du det bare af; – slap helt af i ansigtet, åben munden let og sig ”Prrrr. . .” med masser af power på. Gør du det rigtigt, kan du foran din næse se dine læber flagre op og ned i en hastig fart.
Smiler du og griner måske en lille smule over, at du nu sidder der og siger som en hest, i fuld offentlighed, så har du allerede fået den første gevinst af denne øvelse. Et oprigtigt smil og grin, et rush af endorfiner sættes fri i dit system og du er garanteret allerede mere afslappet . . .
Pointen er, at vores muskler i vores system hænger sammen. Når de øvre ringmuskler slapper af, så slapper de sydligere ringmuskler også af.
At øvelsen ud over at sætte endorfiner løs, når du griner af dig selv, også rent faktisk fysiologisk får dine sydligere ringmuskler til at slappe af . . . . det er jo bare bonus.
Hvad kan du så bruge det til, – tænker du sikkert . . . .
Forestil dig det næste møde du har på arbejde, hvor alle deltager er sådan lidt morgensure eller dagligt snerpede. Start ud med at sig ”Jeg har lært noget nyt. Inden vi starter vil jeg godt indlede med en lille øvelse. Sig som en hest, med masser af blæs på Prrrr . . . !”
Tror du det møde bliver husket, mere underholdende eller folk kommer mere tilstede i deres krop i stedet for deres hoved?
Eller tænk engang at gå hjem til din bedre halvdel og sig ”Skat, jeg har lært noget nyt i dag. Sig som en hest . . . med masser af blæs på. Prrrrr . . . !” og pludselig kan både du og din bedre halvdel, – imellem jeres fnis og grin, meget bedre mærke jeres sydligere ringmuskler i jeres krop . . . hvad kan det ikke føre til . . . ?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!