Dit ansigt er meget mere interessant end båttende bamser . . .

. . . for nyfødte babyer.

Rigtigt nok kommer Bebs lun og velbagt ud af ovnene, og starter den første time af hans liv, her i verden, med at stirre på sin fars ansigt. Faren bryder sig ikke specielt meget om at blive stirret på, men lige dér skete der noget magisk. De to mænd i mit liv havde en indbyrdes kærlig stirre konkurrence fyldt med kærlighed, nysgerrighed og forundring. Spørgsmålet er, hvem der var mest forundret?

Indenfor få minutter efter Bebs er kommet ud af Mors mave, indtager de fleste babyer en tilstand af rolig opmærksomhed. Det er i den tilstand, at hjernen er i stand til at indtage nye indtryk og lære nye ting. I armene på en af sine forældre, begynder den nyfødte at søge øjenkontakt, en medfødte refleks, – og hermed starter det første inprint i den lille nye hjerne. ”Hvordan ser dem der passer på mig ud og hvordan føles det at være mig i verden?” Igennem øjenkontakten observerer Bebs den nye ydre verden, og via den respons han får, ved øjenkontakt eller ej, får han en følelse og fornemmelse af, hvordan det er at være ham i verden.

Det er lidt vildt at tænke på, – de har aldrig brugt deres øjne i dagslys før, aldrig set et menneske før og vupti, så fanger de øjnene på en af deres forældre og stirre intenst det næste lange stykke tid. Det er næsten som om de siger  ”beam me up scotty” og suger sig fast i forælderens bevidsthed, – charmer sig vej ind til det store bløde hjerte, fyldt med kærlighed ud over alle grænser.

Inde i maven har han både kunne høre din stemme, mærke din puls og bevægelser og også kunne se forskel på lys og mørke. Det nye er at kunne se dit ansigt. Alle de detaljer han nu skal til at have styr på. Næse, øjne, mund, hud, hår, hage . . . forsøg selv engang at beskrive en næse for en der aldrig har set et ansigt eller en næse før . . . det er lidt af en opgave.

Fra naturens side er nyfødte babyer, fra fødslen af, udstyret med et syn der kan fokusere i 25-30 cm afstand. Den afstand der passer til, at Bebs kan se Mors ansigt, når han ligger ved hendes bryst. Det er piv smart, for på den måde kan Bebs studerer sin Mors ansigt imens han trygt ligger ved bryst, og har en dejlig følelse af at hans største behov, næring og omsorg bliver tilfredsstillet. No wonder at Mor (og bryster for den sags skyld!) har så stor en betydning for de fleste børn, – i alle aldre . .

Fra start observerer Bebs dit ansigt med stor nysgerrighed, alt er nyt. Næse, øjne, øre mund. En ting af gangen og det hele på en gang. Hjernen er så smart indrettet, at Bebs ikke kan se på et ansigts udtryk med en bestemt følelse, uden at hjernen selv stimulere det eksakte følelsescenter. Det er på den måde Bebs lære om følelser på, – ser og mærker.

Det hænger sammen, – når vi føler en følelser, flekser bestemte muskler i ansigtet. Når vi ser de muskler flekset i et andet ansigt, føler vi følelsen, mere eller mindre bevidst.

Efter et par uger begynder Bebs selv, at forsøge at flekse de muskler han har set du flekser. Det er her den herlige copy/ past eller efteraber leg kommer ind i billedet. Hvis du rækker tunge, vil du se at Bebs forsøger at række tunge på den samme måde. Hav tålmodighed, Bebs skal lige have fat i kontrolcenteret, der styre finmotorikken af tunge, mund og ansigtsmuskler . . . og vupti lige pludselig så sidder den der og Bebs rækker tunge på eksakt den samme måde som dig . . . efter lidt øvelse vel at mærke.

I den første tid er Bebs ikke klar over at der er andre i verden end ham, Mor og Far. Så når han ser et ansigtsudtryk af en følelse på sine forældres ansigt, tror han, det er ham der bliver talt til. Han er ikke klar over at det at Mor kigger væk, betyder at hun taler med en anden.

Det samme gælder tonaliteten i din stemme, – taler du til Bebs i en kærlig blød og hyggelig stemme og pludselig ringer telefonen og det er svigermor, din stemme skifter alt efter hvilke følelser du forbinder med din svigermor. Bebs tror stadig det er ham du taler til og bliver følelsesmæssigt påvirket af det, uanset om han giver udtryk for det eller ej. Følelsen er i ham.

Det går også den anden vej. Når vi kigger på et lille nyt menneskes ansigt bliver vi ofte fascineret af dette uskyldige og rene udtryk de udsender. De store øjne, glat hud, fyldige læber og kinder er alt sammen noget der tiltrækker vores opmærksomhed, – et smart design fra naturens side. Lille Bebs med lækker blød og glat hud, store øjne og fyldige læber, bliver lige pludselig uimodståelige for os og vi har lyst til at tage ham op i vores arme og passe på ham.

Dette smarte design fra naturens side prøver skønhedsbranchen at genskabe, med botox, kniv og andet giftigt stads. De har bare ikke fanget, at der ikke er ret mange der gider at rende rundt med en 55 årig tante Oda på 80 kg+, vuggende i armene . . .

Efter nogle måneder når Bebs er blevet tryg nok til at udforske verden lidt længere væk fra sine forældre, afstemmer han med forældrenes ansigts udtryk, om det han har gang i er okay. Er det et nyt menneske der træder ind af døren, en ny leg eller nyt sted der skal indtages, ser han hvordan Mor eller Far ser ud i ansigtet, og på den måde får bekræftet om det er okay eller farligt – ”Tør jeg eller tør jeg ikke?”

Nyfødte babyer er slet ikke ”færdig bagt” når de kommer til verdenen. Føl, kalve, hvalpe, killinger og andre dyrs unger kan alle sammen gå den samme dag de bliver født. Det kan vores menneske unger ikke, det er der en grund til . . .

Dyrs overlevelse afhænger af om deres ben er stærke nok til at løbe fra en evt. trussel, et større rovdyr.
Menneskeungers overlevelse afhænger af, hvor gode de er til at ”tale” så meget til et voksent menneskes følelser, at den voksne vil tage sig af det lille skrøbelige væsen i medgang og modgang, indtil det kan klare sig selv.

Følelser er derfor babyers første sprog. Det kommunikerer de med deres ansigtsudtryk, kropsbevægelser og den ene lydkanal de er blevet udstyret med fra start: VRÆÆÆÆLLL, som i øvrigt både kan betyde ”Jeg er sulten” ”Jeg er utryg” ”Jeg keder mig” you-name-it. Bebs er afhængig af at Mor synes, at han som det lille skrøbelige væsen han er, er så tiltalende at hun vil gøre hvad som helt, for at afkode hvad han har brug for.

Selvom deres følelser ikke er fuldt udviklet, viser spædbørn allerede fra fødslen af, en antydninger af et følelsesliv. Forskere mener at babyer fra 0-3 måneder kan reagerer og udtrykke 5 grundlæggende følelser som: Glæde, Interesse, Vrede, Ked-af-det-hed og Afsky. Det hjælper dem alt sammen med at opbygge et stærkt følelsesmæssigt bånd til deres forældre og andre vigtige personer i deres liv, som igennem deres omsorg sikre at Bebs overlever på bedst mulige vis.

Der er masser af timers udforskning, læring og leg for Bebs, ved at studerer dit og andres ansigter, og samtidig blive forberedt og klogere på livet.

Det er min påstand at:
– Bruger Bebs mange timer på at kigge på ansigter, så bliver Bebs god til at læse andre menneskers ansigter og følelser, samtidig med at han bliver klog på sine egne følelser.
– Bruger Bebs mange timer på at kigge på farverige båttende bamser, så bliver Bebs god til . . . ja, at se farver på farverige båttende bamser . . .

Følelsernes sprog er ved betagelsen af ansigter, babyer og børns primære sprog helt fra fødslen af. At vi så senere hen går hen og tror, at vi er blevet for kloge til at benytte os af det sprog, som det primære, mener jeg jo så er en kæmpe fejl. Hvor ville livet være meget nemmere, hvis vi rettede os efter vores medfødte første sprog: – at læse følelser i ansigtet.

Tænk engang: – hvad er det du bygger din tillid til andre mennesker på . . . og hvad er det for et grundlag du tager beslutninger ud fra . . . ?