50% af vores neuroner (de “tænkende” hjerneceller) er spejlneuroner. 🧠
De er designet til udelukkende at spejle andres tilstand.

Med tilstand kommer adfærd. 💁‍♀️💁‍♂️🙆‍♀️🙆‍♂️🤦‍♀️🤦‍♂️
Vi spejler helt naturligt dem vi føler os trygge ved, og “gerne vil være i flok med”.
Vi behøver ikke “selv se løven i græsset”, vi behøver blot at mærke vores leders frygt, og løbe i samme retning som ham eller hende.

Som de pattedyr vi er, er det smart at kunne reagerer som Èn helhed, når truslen står for døren.

Når vi står sammen og flytter os i flok er vi stærkere end vi kan være enkeltvis.

Du kan se det i hverdagen, hvor enten du selv eller andre omkring dig spejler det du gør. 👀

Står lige som dig, griner når du griner, bevæger armene lidt ligesom dig, læner sig frem ligesom dig. 👯‍♀️🙅‍♀️🙅‍♂️ 🤷‍♀️🤷‍♂️
Det viser at de føler sig trygge ved dig.

Omvendt, kan du skabe den tilstand af tryghed og “villig til at gå med” tilstand, ved at spejle dem. 👯‍♂️ 🚶‍♀️🚶‍♂️🏃‍♀️🏃‍♂️
Dine kunder f.eks., dine medarbejdere, dine kollegaer, samarbejdspartner eller børn og partner i privaten.

Når alt kommer til alt, så har vi alle brug for det samme …
Følelsen af tryghed er universel, om det er vores fætter og kusiner i Famely Chimpansee eller om det er du og jeg. 🐵🙈🙉🙊

Vi render trods alt rundt med den samme del af hjernen, som processer vores følelser, responser og hukommelse:

Det limbiske system.🧠 Same same … but different.

We all need to feel safe ❤️

Bag på vores øjne, sidder der en masse nervetråde.
De går op og stimulerer forskellige centre i hjernen. 🧠

Alt efter om du kigger op, ned, højre, venstre, langt væk eller tæt på, så er det forskellige centre i hjernen som bliver stimuleret. ✨

PRØV SELV:
Tænk på noget virkelig dejligt du lavede her i sidste weekend …
Slip skærmen med øjnene, og fang dit minde …
Hvor kiggede du hen?

AHA! 😃

Når du kigger en anden person i øjnene, låser du hans fokus. 👀
Det er ikke sikkert at svaret på dit spørgsmål, ligger i den afstand og vinkel du er … 🤔

Slip øjenkontakten, og lad andre have deres frihed, til at kunne finde det velovervejede svar til dig 👍🏻😃✨

Elefanten blafre med ørerne, når han gerne vil vise sig større.

Vifte rivaler væk … eller køle sig ned. 🐘🐘🐘

Vi ser det i hverdagen når en person sætter hænderne i siden eller ligger begge hænder bag nakken, og albuerne derved skaber Elefants Øre form. 👀 👈🏻
I kropssprogsverden blive dette signal omtalt som et Dominant signal.

Det er nu ikke altid der jeg ser det. 🤔❓❓

Vi ser også små babyer tage en lur med med hænderne bag nakken.
Babyen ligger jo ikke der og er super dominerende … 👶👶

Jeg har oversat signalet til: “Et tegn på indre storhed” “Jeg har styr på det” “Jeg er stærk nok til at klare den opgave her” 💪🏻

Det er desuden også et utroligt sårbart signal, hele forsiden og flankerne er blottede. 👯‍♂️

Hvilket viser en stor tryghed til omgivelserne. 👍🏻😊

Både du og jeg render rundt, med den samme del af den gamle hjerne, som pattedyr også gør … 🧠

Det limbiske system.
Der hvor vores følelser, responser & hukommelse sidder. ❤️💪🏻🤔

Når vi er på date søger vi en mage med stærke gener, der kan sørge for at vores afkom overlever stærkest muligt.

Hunne viser sin blanke pels, ved at vifte eller pille ubevidst med håret👱🏻‍♀️

Hannen udskiller duft som Hunnens næse 👃🏻fanger, og alt efter hvor henne i hendes cyklus hun er, vil 2. date ske med dem der er mest symmetriske = stærke gener 💪🏻

Hvorfor er det vi laver DuckFace på selfier?😘

Der kan være flere ting i det:

1)😗
De sensoriske nervetråde vi har i læberne, opfanger mange følsomme detaljer.
Ved at vise indersiden af vores følsomme ‘scanner’, viser vi tillid til at kunne vise os sårbare lige der.

2) 😗😗
Når vi trutter munden, strammes huden langs kindbenet og ansigtet ser mere stramt og tonet ud.

3) 😗😗😗
Vores læber er en ringmuskel. Den er connected med de andre ringmuskler vi har i kroppen.
Vi ‘strammer’ os lidt an og viser indersiden af vores ringmuskel.

Vi ER bare tænkende dyr 🦍
Og rigtig meget af det vi gør … når SLET ikke forbi bevidstheds centralen … 🤔

PS (PrøvSelv)
Hvorfor laver du DuckFace på dine selfier?

“Hvorfor er kropssprog så vigtigt?”  … spurgte journalisten mig idag!

Hvis vi nu ikke kunne SE … HØRE og MÆRKE …

Hvad havde vi så tilbage?

… så hvor vigtigt er kropssprog egentlig?

“HVAD ser du?”

Eller rettere … hvad ser du EFTER?

Det hele det starter med DIG!

Det er DIN hjerne, der opfanger signalerne og ligger dem på hylden.

Den tilstand din hjerne er i, afgøre hvilke signaler din hjerne opfanger …

Lad mig komme med et eksempel:

Lidt teori først:

Vores gamle del af hjernen, det limbiske system, kan være i 2 tilstande.

En åben tilstand: 
Her frigiver synapserne signalstoffer, der ÅBNER andre synapser, som er klar til at modtage og skabe NYE forbindelser.

I denne tilstand kan vi indtage ny viden og være kreative.

En lukket tilstand:
Her frigiver synapserne signalstoffer, som LUKKER andre synapser, så der kan være helt ned til en “bro” klar til at modtage og videreføre signalet.

Denne “bro” kan i aller yderste tilfælde, udelukkende lede efter truslen eller udvejen.

 

Scenen:

Du er til en jobsamtale.
Du er spændt.

Der har været en del trafik på vej ind.
Du kom lidt sent ud af døren.
Alle de andre trafikanter kørte stærkt og tæt på.
Det var lidt svært at finde rundt og finde parkering.

Du kommer ind og bliver bedt om at vente i de tilstødende vente-møbler.
Det trækker lidt ud.
Du skal faktisk også tisse nu …

Lige da du skal til at rejse dig, for at finde toilettet, kommer ham du skal mødes med.
“Nåh … det kan vente!”  tænker du.
Du undlader at nævne noget om toilet behovet.

Du bliver vist ind i mødelokalet.
Du bliver anvist pladsen ovre på den anden side af bordet.
Han sidder på den ene side og du sidder på den anden side.
Overfor hinanden.

Nu er du spændt.

Han taler lidt.
Du taler lidt.
Han taler lidt igen.
Og du får taletiden …

Du fortæller, hvor god du er!

Der bliver stille …
Du ser han sætter sig tilbage.
Han krydser armene.
Ligger hovedet lidt på skrå.
Rynker brynene lidt.
Og kigger væk …

HVAD tænker din hjerne her?

 

Hvis jeg nu fortæller dig:

At han bliver stille, kan betyde at han lytter og tænker frem for at tale …

At han sætter sig tilbage, kan give ham rygstøtte, så han sidder mere behageligt …

De korslagte arme, kan gøre at han slapper af og tænker bedre …

At han ligger hovedet på skrå, kan være for at få sit øre tættere på det du siger …

At han rynker brynene, kan gøre at han lettere kan fokuser på, at “Se det for sig” det du fortæller …

Det at han kigger væk, kan gøre at han bedre kan koncentrere sig, om de indtryk det du siger, giver ham …

… helt uforstyrret inde i hans eget hoved.

Bottomline:
Han lytter og tænker. Sætter sig behageligt, i hans tænkeposition. Så han bedre kan slappe af og koncentrere sig, om at høre hvad du siger og fokuser på det han kan bruge dig til …

Vil det ændre den følelse du sad med?

Det er DEN forskel, viden om kropssproget giver!

I den første Fifty Shades of Grey, blev det lille Lip Bit, en tricker til alle de forskellige Shades of Grey …

I vores læber har vi rigtig mange sensoriske nervetråde, som fortæller vores hjerne om temperatur, tekstur, form, smag, størrelse, blødhed, fasthed, bevægelse …

Alt sammen noget der bliver detaljeret, sendt videre til vores hjerne, som bearbejder læbernes sansning.

Den først tid i vores liv, INDTOG vi meget af vores liv igennem læberne.

Mor’s bryst, flaske, mad, drikke, fingre, klodser, jord … You-name-it.

Så det sensoriske center i hjernen, der administrere signaler fra vores læber, er relativt stort, i forhold til de centre i hjernen, som administrere signaler fra resten af kroppen.

Når vi bidder i vores læbe, som Ana gjorde, så kan det både være for at føle noget ekstra sensorisk stærkt.

Det kan også være den anden vej …
For at holde nogle indre sensoriske indtryk tilbage, som er ved at slippe ud af munden …

Skal du se den nye Fifty Shades og Gray: FRI?

Det kunne jo være en trænings session i at spotte hvor mange LIP BIT Ana flekser denne gang …

Er du frisk på en udfordring?

Et LIP PRESS sammen med øjne, der kigger ned langs kroppen kan være:

Der er sluppet noget ud af munden, som efter at signalet har været forbi hjernens konsekvensberegner – Frontallapperne, ikke skulle være sagt.

Når vi kigger ned langs kroppen, samler hjernen følelsesmæssig data.

Det kan i det her tilfælde, være et tegn på at det er et følelsesmæssigt emne, der er sluppet ud imellem læberne.

HUSK et still-billede kun giver et øjebliksbillede …

Hvilket er godt hvis man vil låse tiden fast et kort øjeblik, for at kunne se signalerne …

Men det kan aldrig fortælle hele historien …

Vi presser læberne sammen, som en sur Kaj mund, når der er noget munden er ved at sige, som vi gerne vil holde tilbage.

Det kan også komme efter vi er kommet til at ‘tale over os’.
Så forsøger kroppen at ‘hive det i land igen’ eller forhindre, at der er yderligere der slipper ud.