At mænd og kvinders hjerne er forskellige, – det ved vi jo alle sammen egentlig godt! Men hvorfor er det så at vi går og bitch`er over at vi ikke gør tingene nøjagtigt ens? Hvorfor kan manden ikke både tale og tørre opvasken af samtidig? Og hvorfor kan kvinden ikke bare tale om èn ting, og KUN en ting? Hvorfor skal hun altid blande al ting sammen? Og hvorfor kommer han aldrig videre i teksten?

Mænd har i deres hjerne en boks til hver ting. En til arbejde, en til huset, en til børnene, en til dig og en til din mor et sted i kælderen. Og de må for alt i verden ikke røre ved hinanden!

Kvindens hjerne der imod er som internettets 5 sporet motorvej. Alt er forbundet til alting. Og det er alt sammen drevet af FØLELSER! – Mark Gungor

  • “Det er bl.a. derfor at kvinder lader til at kunne huske ALTING! Hukommelsen fungerer nemlig på den måde, at tager du en hændelse og kobler den sammen med en følelse, så er det indprintet i hukommelsen for ALTID!
  • Kvinder er designet til at tage sig af ALTING! Mænd er kun interesseret i det de skal fikse!
  • Mænd har faktisk en boks som indeholder absolut INGENTING!!! Det er faktisk sandt!!! De kalder den for “boksen med ingenting”! OG af alle bokse han har i hjernen til alting, er “boksen med ingenting” mænds favorit boks! Det er derfor mænd kan lave noget, der for kvinder kan virke komplet formålsløst, i flere timer. F.eks. at fiske. Eller at sidde og zappe tv i flere timer, uden rigtig at se noget!
  • Boksen med ingenting kan kvinder ikke forstå! OG er der noget som kan drive en kvinde til vanvid, så er det en mand der laver absolut INGENTING!!!”

Det er jo ret interessant, at vi grundlæggende er SÅ forskellige og har absolut sværest ved at forstå hinandens forskelle, at det både er det der drager os imod hinanden, samtidig med at det også er netop forskellen der driver os til vanvid, ved hinanden.

Se DET synes jeg er mægtig interessant! Tænk hvis vi begyndte at tænke på hinanden som styrker og ressourcer, fremfor at presse hinanden ind i hver vores “lige som mig”-boks.

Hvad ville der ske, hvis vi lige fra vuggestuen af lærte drenge og piger, forskellen i drenge og pigers hjerne, og så det som en fordel? Hvad ville der ske hvis vi tilrettelagde undervisningen efter det, som vi hver i sær er gode til fra naturens side af? Og undlod at skære alle over en kam, og være lige gode til alting!

Hvad ville der ske med drengenes styrke og mod, hvis de blev præsenteret for det, som deres hjerne lettest forstå og vel at mærke fik ro, indtil de selv mener de er færdige med det emne? Og hvordan ville pigernes selvværd udvikle sig, hvis de fik ros for at “hoppe ud af boksen” og forbinde tingene på en utraditionel måde?

Ja, – se DET ville være en helt anden verden at leve i.

Mit bud er at vi ville se nogle børn, unge og voksne mennesker der hvilede mere i sig selv. Mænd der havde større mod og kvinder med højere selvværd. Jeg tror vi ville se langt færre skilsmisser og delebørn, langt færre børn og unge med diagnoser, langt mindre stress-ramte, mindre livsstils sygedomme, som dulmerri for et følelsesmæssigt behov, der ikke er dækket. Jeg tror vi ville se børn og unge mennesker der trives i hinandens selskab, velvidende om deres køns styrke og svagheder. Jeg tror der ville være mindre mobberri, større ambitioner og bedre relationer kønnene imellem.

For mit eget vedkommende ville jeg højst sandsynligt have haft langt højere selvværd, fordi jeg havde haft succes blandt pigerne og ikke skulle konkurrere med drengen hele tiden, om at være hurtigst og stærkest. Jeg ville højst sandsynligt have haft mere mod på skolen, fået bedre oplevelser at tænke tilbage på, og mere mod på at gå ud i verden med den styrke “min krøllede hjerne” nu engang har.

Det ville have sparret mig for, unødige “er jeg nu god nok” indre dialog-loops. Og UTALLIGE nedture med “jeg dur heller ikke til noget”-klage sang. Jeg ville højst sandsynligt været blevet selvstændig som 16 årig. Lige efter jeg havde toppet min ridesportskarriere, og der skulle ske noget HELT nyt. Jeg havde højst sandsynligt haft modet til at skrive den bog, om at se verden med det filter jeg render rundt med. Jeg havde højst sandsynligt sparret 10 års fumlerri, for at passe ind i de “normale kasser” der bliver tilbudt i samfundet.

I dag, – ville jeg højst sandsynligt have haft, langt mere mod til at gå efter mine drømme. Jeg ville turde meget mere socialt og i min business. Og jeg ville være langt stærkere i mit parforhold, i stedet for at bitche over ligegyldige småting fra tid til anden!

OG det er bare MIN krøllede hjerne der forbinder alting med ALTING!!!

Hvordan tror du verden ville se ud?

Hvilken forskel ville det have gjort for dig?