Oprindeligt er vi designet til 2 forskellige ting. Den ene er Hunteren, – den der nedlægger byttet og sørger for flokkens overlevelse. Og den anden Farmeren, – sørger for omsorg og bedst mulige vækstmæssige forhold, for efterkommere at vokser op under.

Vores dyriske og ældste del af hjernen er designet til 2 forskellige ting. Den ene, – han hjernen, – er designet til at være Hunteren. Hurtig, stærk og fokuseret når det gælder liv og død. Og det gør det jo, hvis du spørg vores gamle del af hjernen!

OG den anden, – hun hjernen, – er designet til at være Farmeren. Omsorgsfuld, empatisk og alt omfavnende. Designet til at holde styr på flokken, både tæt på og langt væk. Og gerne være et skridt foran, i forestillingen om hvad de små poder nu kunne finde på, som deres næste farlige eventyr.

Vi er blot tænkende dyr, der er designet til 2 vidt forskellige funktioner, som reagerer på vidt forskellige signaler, helt udenfor vores bevidsthed.

Læs mere

At mænd og kvinders hjerne er forskellige, – det ved vi jo alle sammen egentlig godt! Men hvorfor er det så at vi går og bitch`er over at vi ikke gør tingene nøjagtigt ens? Hvorfor kan manden ikke både tale og tørre opvasken af samtidig? Og hvorfor kan kvinden ikke bare tale om èn ting, og KUN en ting? Hvorfor skal hun altid blande al ting sammen? Og hvorfor kommer han aldrig videre i teksten?

Mænd har i deres hjerne en boks til hver ting. En til arbejde, en til huset, en til børnene, en til dig og en til din mor et sted i kælderen. Og de må for alt i verden ikke røre ved hinanden!

Kvindens hjerne der imod er som internettets 5 sporet motorvej. Alt er forbundet til alting. Og det er alt sammen drevet af FØLELSER! – Mark Gungor

  • “Det er bl.a. derfor at kvinder lader til at kunne huske ALTING! Hukommelsen fungerer nemlig på den måde, at tager du en hændelse og kobler den sammen med en følelse, så er det indprintet i hukommelsen for ALTID!
  • Kvinder er designet til at tage sig af ALTING! Mænd er kun interesseret i det de skal fikse!
  • Mænd har faktisk en boks som indeholder absolut INGENTING!!! Det er faktisk sandt!!! De kalder den for “boksen med ingenting”! OG af alle bokse han har i hjernen til alting, er “boksen med ingenting” mænds favorit boks! Det er derfor mænd kan lave noget, der for kvinder kan virke komplet formålsløst, i flere timer. F.eks. at fiske. Eller at sidde og zappe tv i flere timer, uden rigtig at se noget!
  • Boksen med ingenting kan kvinder ikke forstå! OG er der noget som kan drive en kvinde til vanvid, så er det en mand der laver absolut INGENTING!!!”

Det er jo ret interessant, at vi grundlæggende er SÅ forskellige og har absolut sværest ved at forstå hinandens forskelle, at det både er det der drager os imod hinanden, samtidig med at det også er netop forskellen der driver os til vanvid, ved hinanden.

Se DET synes jeg er mægtig interessant! Tænk hvis vi begyndte at tænke på hinanden som styrker og ressourcer, fremfor at presse hinanden ind i hver vores “lige som mig”-boks.

Hvad ville der ske, hvis vi lige fra vuggestuen af lærte drenge og piger, forskellen i drenge og pigers hjerne, og så det som en fordel? Hvad ville der ske hvis vi tilrettelagde undervisningen efter det, som vi hver i sær er gode til fra naturens side af? Og undlod at skære alle over en kam, og være lige gode til alting!

Hvad ville der ske med drengenes styrke og mod, hvis de blev præsenteret for det, som deres hjerne lettest forstå og vel at mærke fik ro, indtil de selv mener de er færdige med det emne? Og hvordan ville pigernes selvværd udvikle sig, hvis de fik ros for at “hoppe ud af boksen” og forbinde tingene på en utraditionel måde?

Ja, – se DET ville være en helt anden verden at leve i.

Mit bud er at vi ville se nogle børn, unge og voksne mennesker der hvilede mere i sig selv. Mænd der havde større mod og kvinder med højere selvværd. Jeg tror vi ville se langt færre skilsmisser og delebørn, langt færre børn og unge med diagnoser, langt mindre stress-ramte, mindre livsstils sygedomme, som dulmerri for et følelsesmæssigt behov, der ikke er dækket. Jeg tror vi ville se børn og unge mennesker der trives i hinandens selskab, velvidende om deres køns styrke og svagheder. Jeg tror der ville være mindre mobberri, større ambitioner og bedre relationer kønnene imellem.

For mit eget vedkommende ville jeg højst sandsynligt have haft langt højere selvværd, fordi jeg havde haft succes blandt pigerne og ikke skulle konkurrere med drengen hele tiden, om at være hurtigst og stærkest. Jeg ville højst sandsynligt have haft mere mod på skolen, fået bedre oplevelser at tænke tilbage på, og mere mod på at gå ud i verden med den styrke “min krøllede hjerne” nu engang har.

Det ville have sparret mig for, unødige “er jeg nu god nok” indre dialog-loops. Og UTALLIGE nedture med “jeg dur heller ikke til noget”-klage sang. Jeg ville højst sandsynligt været blevet selvstændig som 16 årig. Lige efter jeg havde toppet min ridesportskarriere, og der skulle ske noget HELT nyt. Jeg havde højst sandsynligt haft modet til at skrive den bog, om at se verden med det filter jeg render rundt med. Jeg havde højst sandsynligt sparret 10 års fumlerri, for at passe ind i de “normale kasser” der bliver tilbudt i samfundet.

I dag, – ville jeg højst sandsynligt have haft, langt mere mod til at gå efter mine drømme. Jeg ville turde meget mere socialt og i min business. Og jeg ville være langt stærkere i mit parforhold, i stedet for at bitche over ligegyldige småting fra tid til anden!

OG det er bare MIN krøllede hjerne der forbinder alting med ALTING!!!

Hvordan tror du verden ville se ud?

Hvilken forskel ville det have gjort for dig?

 

Ansigtet fortæller mere end 1.000 ord … men hvad er det lige præcis det fortæller? Oftest er det ikke særlig let at sætte ord på. Du ved det bare …

I alle de år vi mennesker har gået på denne jord, har vores mest effektive kommunikations kanal været vores ansigt. Ansigtet er det sted på kroppen, hvor der er flest følelser repræsenteret på en gang. Det kaldes også vores følelsesmæssige lærred!

Vores nærmeste artsfælde, – aberne, bruger stadig deres ansigter, som deres primære kommunikations kanal. Abearter der lever langt fra hinanden i flokke af få medlemmer, har ansigter med masser af farverig pels i enkle mønstre. På den måde er det let for dem at genkende en artsfælde på lang afstand.

De mere sociale abearter som chimpansen og orangutangen, som typisk lever i større flokke, har behov for at skille sig ud og kommunikerer mere detaljeret og individuelt. De har ansigter, der er helt nøgne for pels, så der er frit udsyn til ansigtets musklers bevægelser, ved forskellige reaktioner.

Vi kommunikerer vores indre følelser og reaktioner igennem vores ansigt!

Læs mere

Vågn op frisk og få mere ud af din dag, selv på en gråvejrs dag, – er det noget for dig? Så har jeg et lille simpelt tricks til dig her:

Få sollys ind i pupillerne fra morgenstunden af. Op med mørklægningsgardinerne og væk med de lange gardiner, kig ud af vinduet og lade din pupiller blive ramt af sollyset.

Det sollys gør når det rammer vores pupiller, er at det nedslår vores søvnigheds hormon i kroppen. Når det bliver dæmpet, er der ganske enkelt mere plads til energi og vi bliver friske!

OG … når du så først er på benene, så start dagen med et stort glas vand. Din hjerne tænker ganske enkelt bedre når den ikke er dehydreret efter en hel nat uden væske.

Sollys ind i pupillerne fra morgenstunden af og start dagen med et stort glas vand, – det får dig til at vågne frisk og få mere ud af din dag, – selv på en gråvejrs dag!

Jeg vil elske at høre dine erfaringer med dette lille tip i kommentarfeltet herunder, og del gerne med dem der kunne have glæde af det! Det vil glæde mig.

Indtil vi ses i næste video:

Pas godt på dig selv og dem omkring dig!

Hvad er løgn?

Vi ved jo alle sammen godt, at vi ikke oplever verden ens. Vi bliver bombarderet med 11. mio sansebits pr. sekund og kun de 7 (+/- 2) af dem bliver til bevidste indtryk. Hvor stor er sandsynligheden lige for, at det er de samme 7 (+/-2) sansebits data vi fanger … ? Nu har sandsynlighedsregning aldrig været min spidskompetence, men resultatet her kan jeg godt regne ud … den er meget lille!

Så hvad er løgn og hvad er sandheden egentlig?

Læs mere

TV2 Lorry: Botox lammer vores følelser og empati!

TV2 Lorry: Botox lammer vores følelser og empati!

Botox har i år 10 års jubilæum i Danmark, og flere og flere benytter sig af botox, som middel imod rynkerne.

Hvorfor er det en skidt udvikling at flere og flere benytter sig af Botox?

Det de færreste har med i deres overvejelser, når de går ind og benytter Botox i skønhedens navn, er at vi har de linjer, rynker og fuger i ansigtet af en årsag.

De er en del af det følelsesregister vi har med os fra naturens side af. Og alle vores følelser har en funktion.

Hvad skal vi bruge de der rynker til?

Vi skal bruge dem til at kommunikerer med hinanden, uden ord! Det er kun 10% af den tid vi som mennesker her på kloden har haft sproget, altså det talte sprog.

Før det brugte vi vores ansigtsudtryk, lyde og kropssprog til at kommunikerer, hvordan vi har det, hvad vi vil og hvor vi gerne vil have flokken hen. Det er stadig den hjerne vi render rundt med! Det er stadig den del af hjernen som er GRUNDLAGET før vores forståelse, intellekt og konsekvensberegner bliver slået til.

Vi reagerer på alt det non verbale, før vi sender signalet videre op til vores bevidsthed!

Den primære kommunikation som vi fanger er vores ansigtsudtryk, kropssproget og stemme som bliver lagt sammen i en pulje, FØR vi begynder at ligge vores intellekt og rationale ovenpå.

Vi kan alle sammen sige noget vi ikke mener, vi kan ikke føle noget vi ikke mener!

Det er følelserne, der kommer først og det er det, som vises i ansigtet!

Har vi ikke bare vænnet os til at nu ser folk sådan ud med Botox?

Jo desværre! Vi bliver mere og mere følelseskolde, for går vi ind og lammer en del af følelsen, som man jo gør med Botox. Man lammer den del af følelsen som laver den linje man gerne vil af med.

Hvis du bruger Botox så kan du ikke mærke dine følelser helt igennem, fordi du har lammet en del af følelsen! Den del af følelsen der laver den linje du vil af med!

I fremtiden vil dem der bruger Botox blive ensomme mennesker. Vi søger væk fra dem vi ikke kan læse. Et stenansigt som ved Botox eller pokerfjæs er ikke let at læse, det gør os utrygge! Det søger vi væk fra.

Det er vores primære kommunikation at kommunikerer igennem følelser. Dem der er lette at læse, er trygge for os. Og dem der ikke er lette at læse, gør os utrygge. Dem søger vi helt uden for vores bevidsthed væk fra!

Det kan godt være at vi har vænnet os til at sådan ser de store filmstjerner ud og sådan ser “man” bare ud i dag, men det er ikke det samme som at det er godt for os!

Vi lammer en del af vores empatiske evne, ved at lamme muskeler i ansigtet med Botox. Den måde vi forstå hinanden på er ved at spejle hinandens følelser. Jeg spejler dit ansigt, som gir mig en følelser af hvordan du har det, og så forstå jeg hvordan du har det! Begynder vi at lamme en del af den muskel, som viser følelsen, lammer vi også evnen til at mærke den helt, og forstå andre mennesker der har den følelse omkring os.

Hvis ikke Botox, hvad så?

Vi har rynkerne og linjerne af en årsag. De vidner om det liv vi har levet. Så hvis der er nogen af de rynker, vi ser som vi ikke er tilfredse med, ville jeg starte med det liv der leves.

Hvis du gerne vil se lidt friskere ud, begynd og drik dine 3 liter vand om dagen. Spis sundt, grønt og varieret. Få sollys, frisk luft og motion. Og omgiv dig med en masse mennesker som får dig til at grine og have det godt!

Vores ansigt er det sted på kroppen, hvor flest mulige følelser kommer til udtryk, på mindst muligt plads.

Som menneske har vi kun haft sproget 10% af den tid vi har eksisteret her på jorden. Inden sproget kom, kommunikerede vi udelukkende igennem ansigtsudtryk, lyde og kropssprog.

Det er stadig den samme hjerne vi render rundt med. Den hjerne der søger følelsesmæssig data … FØR sproget.

Den følelsesmæssige data bruger hjernen til, at få os til at reagerer hensigtsmæssigt i forhold til, hvad der er godt for os eller hvad der kan være direkte farligt for os.

Når vi kommer til verden, som et lille forsvarsløst spædbarn. Så er vi kodet til at søge vores primære caregiver`s ansigt, for at forstå den verden vi er havnet i. En del af vores neuroner i hjernen er designet til udelukkende at spejle andres følelser. F.eks. når vi ser et ansigtsudtryk, som viser en følelse, kopierer vi det helt automatisk, for derigennem at kunne mærke en del af den følelse og kunne forstå om det er et trygt sted for os at være eller om det er utrygt.

Læs mere

Du får mere ud af dine møder og bedre resultater ved at indtage varme drikke!

“Hvordan kan varme drikke have indflydelse på det?” kan du måske sidde og tænke.

Jov, ser du, – når du indtager varme drikke som the eller kaffe, så åbner synapserne sig i din hjerne. Synapserne er den del af vores hjerneceller der modtager og afsender signaler. Så du bliver ganske enkelt mere modtagelig og mere idèrig.

Og drik hellere The end Kaffe. “Hvorfor nu det?” kan du måske sidde og tænke.

The tager sin tid!

Har du nogen sinde hørt om en To-Go-The? Nej vel?! De fleste af os tager en To-Go-Kaffe med ekstra mælk, som lige kan køle lidt, så vi ikke brænder os når vi skvulper rundt med den on-the-go!

The tager sin tid at drikke, – den er varmere i starten, så det tager lige lidt tid inden vi kan slupre den lystigt i os. Vi indtager The varmere end kaffe og vi sidder længere tid med en kop The end med kaffen.

Vi får altså dobbelt bonus ved at indtage The, som den varme drik til vores møde!

Du sidder længere tid med The. Du får derved effekten af den varme drik i længere tid. Den er varmere end kaffe, – den tilføre mere varme som åbner synapserne. Og så gør The bare mere godt for vores krop og hjerne end kaffe.

Jeg vil elske at høre om dine erfaringer med dette lille tip i tråden herunder. Del gerne med dem som kunne have glæde af det. Det vil glæde mig!

Indtil vi ses i næste video:

Ha`det godt, pas godt på dig selv og dem omkring dig.

. . . for nyfødte babyer.

Rigtigt nok kommer Bebs lun og velbagt ud af ovnene, og starter den første time af hans liv, her i verden, med at stirre på sin fars ansigt. Faren bryder sig ikke specielt meget om at blive stirret på, men lige dér skete der noget magisk. De to mænd i mit liv havde en indbyrdes kærlig stirre konkurrence fyldt med kærlighed, nysgerrighed og forundring. Spørgsmålet er, hvem der var mest forundret?

Indenfor få minutter efter Bebs er kommet ud af Mors mave, indtager de fleste babyer en tilstand af rolig opmærksomhed. Det er i den tilstand, at hjernen er i stand til at indtage nye indtryk og lære nye ting. I armene på en af sine forældre, begynder den nyfødte at søge øjenkontakt, en medfødte refleks, – og hermed starter det første inprint i den lille nye hjerne. ”Hvordan ser dem der passer på mig ud og hvordan føles det at være mig i verden?” Igennem øjenkontakten observerer Bebs den nye ydre verden, og via den respons han får, ved øjenkontakt eller ej, får han en følelse og fornemmelse af, hvordan det er at være ham i verden.

Læs mere