Botox lammer din empati!

Vores ansigt er det sted på kroppen, hvor flest mulige følelser kommer til udtryk, på mindst muligt plads.

Som menneske har vi kun haft sproget 10% af den tid vi har eksisteret her på jorden. Inden sproget kom, kommunikerede vi udelukkende igennem ansigtsudtryk, lyde og kropssprog.

Det er stadig den samme hjerne vi render rundt med. Den hjerne der søger følelsesmæssig data … FØR sproget.

Den følelsesmæssige data bruger hjernen til, at få os til at reagerer hensigtsmæssigt i forhold til, hvad der er godt for os eller hvad der kan være direkte farligt for os.

Når vi kommer til verden, som et lille forsvarsløst spædbarn. Så er vi kodet til at søge vores primære caregiver`s ansigt, for at forstå den verden vi er havnet i. En del af vores neuroner i hjernen er designet til udelukkende at spejle andres følelser. F.eks. når vi ser et ansigtsudtryk, som viser en følelse, kopierer vi det helt automatisk, for derigennem at kunne mærke en del af den følelse og kunne forstå om det er et trygt sted for os at være eller om det er utrygt.

Vores følelser kobler direkte til de muskler vi flekser i ansigtet, når vi mærker følelsen. Det virker også omvendt, – flekser vi musklerne i ansigtet, f.eks. smilebåndet, – så frisætter vi også en del af den biokemi der ligger bag den følelse.

Botox, som er et kendt våben imod diverse aldringstegn i skønhedens navn, går ind og lammer den muskel, som giver den rynke, fuge eller linje, som en person gerne vil af med.

Det de færreste nok har med i deres overvejelse er:

Det lammer også en del af den følelse der ligger bag, den linje, fuge eller rynke!

Undersøgelser har vist en test gruppe, som benyttede sig af Botox, reagerer langsommere på følelsesmæssige indtryk. De har ganske enkelt sværere ved og er langsommere om at lave bevægelsen selv, og forstår derfor først følelsen langt senere og svagere, end personer som ikke benytter Botox.

Hvad har det så af konsekvenser?

Alle vores følelser har en funktion. De får os til at reagerer hensigtsmæssigt i forhold til, hvad der er godt for os eller hvad der kan være direkte farligt for os.

Konsekvensen på kort sigt er at den lammer dine empatiske evner, og gør det svært for dig, at vurderer om de personer du omgiver dig med er godt eller skidt selskab for dig. Og ja … så gør det dig lidt følelseslam … du når aldrig at føle følelsen fuldt ud, da en del af den muskel, der er med til at frisætte den, er lammet.

Selve den gift der bliver brugt i Botox, – botulinum, bliver også brugt til at lamme spastiske lammelser og kemiske våben.

Selv når vi læser, bruger vi vores ansigt til at forstå den følelse der ligger bag ordene. En undersøgelse bad en testgruppe om at læse nogle sætninger med nogle følelsesmæssige ord. Efter de havde fået indført Botox, var de langsommere om at forstå og læse sætningerne, ganske enkelt fordi deres ansigt ikke kunne spejle den følelse der lå bag ordene.

På lang sigt, vil andre mennesker søge væk fra Botox-brugeres selskab, – ganske enkelt fordi de ikke er lette at læse, – det gør os utrygge. Og når noget er utrygt, eller uvist, – så søger vi væk eller hen imod noget der er mere trygt. Let læselige ansigter.

Min påstand er, at vi om nogen år, vil se en social konsekvens omkring de mennesker der har benyttet Botox. De vil ganske enkelt ende op ensomme og forladte, fordi de spreder utryghed med et ansigt, som ikke er let at læse.

Og er det mødre til børn, – vil børnene vokse op og være socialt handicappede, og mangle den evne som autister også mangler, evnen til at læse følelser i andre menneskers ansigt. En verden uden den sociale tilknytning, som et let læseligt ansigt gir …

Bottomline:

Vores ansigt er vores følelsesmæssige lærred, som kommunikerer vores følelser til omverdenen … helt uden ord!

Læs her mere om: TRUTH SPOTTER™ Live Uddannelse