Santa Plastic . . . is coming to town

Et hvert indkøbscenter med respekt for sig selv har her i december en julemand rendende. Helst i et stort julemands kostume med stor mave og kunstigt skæg som deler godter og historier ud til børnene. Den store personlighed CenterJulemanden har sin ”op-på-julemandens-knæ-og-har-du-været-en-god-dreng/ pige-så-får-du-det-du-ønsker-dig-til-jul”- seance. Hvor adskillige forældre med håbefulde unger står i kø for at få en pebernød og et juleønske opfyldt, mens de kan sidde på Julemandens knæ.

I år sker der højst sandsynligt det samme som sidste år, året før og årene før igen. Lille Benjamin på knap 6 md. det kunne også være lille Flora på knap et år eller Thor på 2 eller Emil på 3 år. For øje på denne STORE mand i meget farverigt tøj, store støvler, stort bælte en stor hue og ansigtet fuldt af hvidt skæg. Efter et stift skrækslagent blik stikker den lille purk i et hyl VRÆÆÆÆÆLLLLL og er stiv af skræk og stritter med alle sine lemmer . . .

Hvorfor er det at små børn ved første indtryk ofte er bange for den store venlige julemand, der kommer med pebernødder og julegaver?

Det skyldes at børn ikke er påvirket af det sociale kodeks/ uskrevne regelsæt som ”Julemanden er en flink mand, så ham kan vi godt li`”. De ser til gengæld hvad der er og reagerer på det. Og det de ser er en stor mand med plastik skæg, der ser kunstigt ud, og som fylder det halve af ansigtet, så de ikke kan læse hvad han ”siger”. Med andre ord, de har ikke en chance for at danne sig et indtryk af, om det er en person der er til at stole på pga.:

• Munden er skjult af skægget, så du ikke kan se, om den vender opad i et smil eller ned af, som en sur eller gal mund. Når manden smiler inde bag det kunstige skæg, kan du bare se tænderne, og hvis du ikke lige får læber og kindernes bevægelse med, så kan det godt se ud som om, at han viser tænder, lige som en hund der knurre.

• Panden er skjult af huen, så der er ingen adgang til at se, om øjenbrynene er løftet i et nysgerrigt blik eller rynkede som en sur gammel mand.

• Næsen er det eneste der er frit, og med al det skæg for munden og det store varme kostume på, så kunne det godt tænkes at den kunstige julemand havde brug for lidt ekstra luft igennem næseborene. Når der bliver trukket ekstra med luft igennem næseborene, bevæger de sig. Så hvis du ikke har helheden med fra mund, pande og øjne, kan det godt se ud som om at næseborene bliver udspillede, på samme måde som når en tyr trækker masser af luft ind, inden den sænker sin horn tog går til angreb.

• Øjnene er det eneste der er direkte adgang til, og oftest dér barnet søger sin trøst ved at stirre intenst ”Kan jeg virkelig ikke finde andet end de her øjne som er ægte” kunne barnet tænke . . .

Virkeligheden er: barnet ser sandheden på et splitsekund.

En fremmed mand i meget farverigt tøj, – som de i øvrigt aldrig har set andre gå i, kunstigt skæg, der fylder hele ansigtet, – så de ikke kan læse hvad ansigtet siger og en stor hue som fylder den anden halvdel af hovedet. Samtidigt, så taler han med en meget dyb stemme og siger HOHO, som de ikke har hørt nogen anden sige i virkeligheden . . . . alt i alt en stor fremmed kunstig mand der er 10 gange større end dem selv . . . ville du synes det var fedt at blive efterladt på skødet af ham, til en småkage . . . ?

Nej vel!

Børn ser sandheden, – oversat så vi voksne kan forstå det, – de ser det der er, UDEN noget filter af ”Jamen, det er jo bare Julemanden” ”Det er da meget normalt” eller ”Sådan gør man jo, se det gør alle de andre også!”

De ser manden med kunstigt skæg, hue og briller, der skjuler det halve af ansigtet og som taler på en meget mærkelig kunstig måde . . .

Hvad kan vi lære af børnenes reaktion på Julemanden?

Kig dig omkring på din arbejdsplads, vennekreds og omgangskreds, hvor mange uskrevne regler bliver der ”set igennem fingre med” – i bogstaveligste forstand – fordi ”det gør man jo!”.

• Ser chefen uforbeholdent sur ud når han taler ”Sådan ser han jo bare ud, når han taler, – han er slet ikke så sur, som han ser ud til at være” – det er meget muligt, men dit system reagerer på, at han ser sur ud og påvirke din dømmekraft, ved at lukke ned i kæmp, frys eller flygt mode . . . er det det han ønsker? Er det det du ønsker? Og hvem siger det til ham?

• Eller har receptionisten tegnet sine øjenbryn kunstigt op, så hendes øjenbryn ligner ”onkel Morfar`s” fra far til 4? Skrammer hun i virkeligheden flere kunder væk end hun imødekommer? Er det dét I som virksomhed ønsker? Og hvem siger det til hende?

• Lyder jeres ”du er nr. 5 i køen”-dame meget mekanisk i telefonen, så vi som kunder allerede inden, vi har talt med nogen, får en følelse af, at I er kunstigt opsat og ”intet menneske bag”? Hvordan skal vi som kunde så kunne få tillid til jer som virksomhed? Er det det I ønsker? Og hvem siger det til jer?

Det er blot nogle eksempler på hvilke uskrevne regler, vi ser igennem fingrene med, som er støj på vores nethinde og forstyrre vores ærlige syn på tingene.

Det interessante er:
Hvad ville vi kunne få ud af at fjerne al denne støj, så vi kunne se klart og tydeligt, hvad det er der sker, lige foran næsen på os?
Ville det kunne give os en mere rigtige fornemmelse i maven, og gøre det nemmere for os at forstå verden som den i VIRKELIGHEDEN er?

JA, jeg spørg bare . . .

HOHOHO . . . rigtig glædelig jul til dig og dine . . . fra mig til alle jer.