Vi ser Mette komme ud i et lidt tøvende tempo, fødderne går blødt og umotiveret.

Hun griber med højre hånd efter ærmet på venstre håndled. Det kan være et skjold og en måde at berolige sig selv på.

Vi kender ikke scenen hun kommer ud til, hvor mange der står der og hvor åben pladsen er?

Det at træde ud foran en flok journalister med microfoner lige op i ansigtet, der sender live, er noget enhver hjerne, vil føle ubehag ved.

Hun kigger ud på “mængden” løfter øjenbrynene, og laver et lille kip med hovedet til højre.

Herefter er der tydelige tegn på at hagebossen presser sig sammen. Et tegn vi kun ser ved at gråden trænger sig på.

Øjenbrynene løftes op og ind imod hinanden, hvilket vi ser i Tristhed. Tårerene stiger i nederste øjenlåg.

Ved spørgsmålet: “Hvad fik du ud af mødet?” kigger Mette op, siger “Øhhm” … det høres tydeligt i stemmen at gråd-klumpen i struben, påvirker hendes stemme.

Hun har svært ved at få ord ud. Hvilket er normalt under en meget følelsesladet situation. Følelserne bliver frigivet et andet sted i hjernen end ord, tale, logik og rationale bor.

Følelser overtager vores kognitive processer. Det er først da Mette har trukket vejret ind, og gået et lille skridt tilbage at hun har rum nok til at få formuleret en sætning.

Hele vejen igennem interviewet ser vi bryn løftet op og ind, hagebossen der presser sig sammen, stemmen der er påvirket af gråd-klumpen, tårer der presser sig på og at det er svært at formulere et sammenhængende svar.

Meget tydelige tegn på forhøjet følelsesmæssig tilstand med Tristhed, gråd og tårer som de mest fremtrædende signaler.

Tristhed er vores grundfølelse der dukker op når vi oplever et tab. Der lukker vores indre processer ned, til fordel for at føre forsyning hen til det sted der er såret, fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt.

Alle vores indre processer som puls, hjerteslag, indre tempo, tale tempo, bevægelses tempo bliver nedsat. Indtil “såret er helet igen”

_____

Kommentarerne om “Krokodille tåre” viser mere om den person der udtaler sig, end det gør om Mette.

Et angreb på et sårbarheds signal, viser tydelige tegn på at personen, der udfører angrebet, er i en hjernemæssig lukket tilstand.

Vores hjerne i en lukket tilstand, leder efter nærmeste udvej eller at nedkæmpe truslen.

Vores hjerne går i en lukket tilstand når vi føler os truede. Der er den første respons: Frys … herefter Flugt … dernæst Kæmp … et angreb ligger i Kæmp afdelingen.

Al udadrettet adfærd, verbale angreb, fysiske voldsomme pludselige truende bevægelser, hård retorik ligger i den kategori.

________

Vi ser en empatisk person, der er tydeligt følelsesmæssigt mærket af situationen.

Hun stiller sig op alene, med sin sårbarhed, foran fremmede mennesker med microfoner og kameraer, der optager det hele. Noget af det ryger ud live, så det ikke kan klippes i.

Hun stiller sig til rådighed for offentligheden, med hele hendes person. Hun ligger ikke skjul på hendes sårbarhed.

Og så er der nogen der får det reframet til noget falskt og negativt.

Det fortæller mere om det filter de ser verden med og det sted de kommer fra.

End det gør om den Mette vi så lige der.

Alle de tegn der er tilstede både i ansigt, krop og stemme. Stemmer overens og kommer fra et dybt berørt følelsesmæssigt sårbart sted.

 

Så du med på pressemødet?

Så du også et slet skjult smil eller et undertrykt grin?

Et signal betyder aldrig kun én ting!

Man skal altid tage kontekst og andre nonverbale signaler med i ligningen.

Det er jo ikke morsomt det her …

Smil og grin kan også være en afleder af ubehag … det man kalder Self Soother … altså en selv beroligelse …

Det er en limbisk reaktion som man også kalder ‘At ryste døden af sig’ .

Det er en måde at ryste ubehaget af på.

Vi ser det hos byttedyr der er fanget i rovdyrets gab.

Byttedyrets nervesystem sætter en rysten igang, som kan ryste gabet åbent igen og få dyret fri.

Man har flere videoer af antiloper der har rystet sig fri af løvens greb, som efterfølgende går til angreb på løven.

Det er et utroligt stort pres at stå med som menneske.

Foran et kamera, live til landets befolkning.

Levere et budskab som ikke er fedt at levere, med meget store menneskelige konsekvenser.

Både hvis det ‘går godt’ eller hvis det ikke virker.

Det er et enormt pres for menneskets nervesystem sat stå med …

Især et kvindeligt system som kører på Oxytocin … aka hvor godt vi kan have det sammen alle sammen.

Gir det mening i den her kontekst?


Under valgnatten smider Trump “The Bomb!”

“Frankly we did win this election!”

Alt imens han viser et afslårende signal

“I`m doing something naughty”
… et tegn på stress –

Når vi er stressede eller ramt af frygt, tørrer vores mund ud.

Det ses ofte når vi fugter læberne eller synker hårdt inden et spørgsmål.

Ved forhøjet ubehag har vi tendens til at fugte vores læber og køre tungen frem og tilbage over læberne for at berolige os selv.

I vores læber har vi en masse følereceptorer. Når vi berør, stimulere eller fugter læberne beroliger det vores nervesystem.

Det er ofte et signal vi ser lige inden en test eller eksamen.

Ofte er det et signal vi ser når personen er usikker.

Tager personen sig usædvanlig god tid til at overveje sine muligheder, er det tegn på usikkerhed, der søger nærmeste udvej.

Det er også observeret i overvejende grad ved folk der tror de slipper afsted med noget eller er blevet fanget i at gøre noget på kanten.

Tidligere FBI agent Joe Navarro referere i sin bog What Every Body is Saying, at han tit har observeret det ved gadesælgere, pokerspillere og afhøringer.

Som en konklusion på en form for en aftale eller et afgørende ubevidst statment som kan oversættes i retningen af:

“I got caught”

“I got away with something”

“I did something foolish”

“I`m naughty”

Vi ser også hunde “panting” når de er stressede, ramt af frygt eller handlingslammede.

Kig efter hvornår han fugter læberne … det er et tegn på forhøjet stressfuld følelsesmæssig tilstand …

En nuttet lille låden fyr, der er kendt for sin nuttethed og sin helt særlige samler-adfærd. 😍🐹

Fra tid til anden, ynder jeg at dykke ned i en art, og studerer dens adfærd. For at blive klogere og se om vi kan lære noget af den.

[Disclaimer: Ironi kan forekomme😉]

Vores hjerne reagerer ret ulogisk i pressede situationer.
.
Ja … ærlig talt, er der slet ikke adgang til logik, fornuft og rationale.

Hvorfor reagerer ellers kloge og kompetente mennesker, helt irrationelt i en krisesituation som denne? Få minutter efter Mette Frederiksen har formidlet at der er mad nok til alle, står der grupper af mennesker i kø, 30 min. før lukke tid i Bilka og Netto. Hvorfor gør de det?

Den tilstand du er i, afgører hvordan du håndtere kriser. Vores ældste del af hjernen, der hvor vores følelser bor. Tager sig af 90 % af vores beslutninger. Den kan være i 2 tilstande … den tilstand afgører dit resultat.