I mandags var jeg et smut forbi TV2. De havde inviteret mig ind for at kigge nogle klip igennem, fra Landmand Søger Kærlighed.
“Der er ikke så mange signaler” startede fotografen med at sige.
“Lad mig kigge på det, og lad os se om vi kan finde noget interessant!” sagde jeg.
4 timers optagelse senere …
Der var masser af signaler, vi må bare vide hvad vi kan kigge efter.
Hvad fortæller den måde, du sætter dig på en bænk, om din åbenhed for kontakt til andre mennesker?
Læs med her: https://underholdning.tv2.dk/sådan sidder vi på københavns bænke
Vi er bange for den.
Den styre vores valg.
Vi vil helst ikke se den i øjnene.
Vi taler os uden om den.
Vi kan tydeligt se den i andre.
Men vi lyver for os selv om den.
Vi er det pattedyr i verden, som føder dyrerigets mest sårbare unger.
Selv giraffer med deres meget lange skrøbelige ben, kan gå efter blot nogle timer efter fødslen.
Som “unge” er vi kodet til i vores pattedyrshjerne, at vi er afhængig af vores Mor eller en Moderfigur i flokken for at overleve.
Vi har brug for hendes berøring, varme, næring, lyd og rytme for, at blive stærke nok til at overleve.
Det sidder dybt inde i det inderste af vores hjerne.
Hvorfor skulle vi som nyfødte unger ellers have så stort og intenst søgende blik,efter vores Mor`s øjne …
Det sikre tilknytningen … til vores Mor … og flokken.
Det er vores overlevelse.
Som Mor er vi fuldt bevidst om, at vores unge ikke kan overleve, uden vores hjælp.
Det sidder helt inde under huden på os. Før bevidsthed og rationelle tanker.
Som Far er vi klar over at vores unge er afhængig af, at være beskyttet og støttet op af Mor`s næring og beskyttelse, indtil ungen bliver stærk nok selv.
Lige i nakken af det her … står Frygt og puster.
Det er Frygt, der styre hele den indkodet adfærd.
Både hos unge, Mor, Far og andre medlemmer af flokken omkring os.
Når vi søger vores Mors blik, første gang og fanger det.
Så bliver vi belønnet med:
De smerter vi evt. har følt på vores vej igennem fødekanalen, sørger Mors blik for at dæmpe, ved at frisætte endorfiner i vores system. Det føles rart.
Det er et et genialt design fra evolutionens side af!
Endorfiner udvider ligeledes vores synapser i hjernen. Det sætter os istand til at skaber nye forbindelser.
Vores hjerne udvikles, så de evner vi har brug for, for at overleve, udvikles og færdiggøres.
Ved vores Mors berøring, følelsen af hendes varme hud, hendes blide kærtegn på vores ryg, frisætter vores tilknytnings hormon Oxytocin.
Det sikre at vi føler os forbundet, med vores Mor eller dem i flokken, der kan sørge for, at vi overlever.
Vi føler en varme i og omkring maven, det kilder og spreder sig til hele kroppen. Det er dopaminet der er blevet frigivet.
Dopamin er vores afhængigheds hormon, som sørger for med sin kraftige stigning, før vi opnår kontakt, ved at vi nærmer os.
Det falder drastisk igen, når vi har opnået kontakten, for at sikret at vi igen gør os umage, for at bibeholde kontakten, som sørger for vores overlevelse.
Alt dette er designet fra naturens side med Frygt, pustende i nakken.
Fraværet af enten Endorfiner, Oxytocin eller Dopamin kan føles som Frygt.
– Hvorfor er det ellers, så svært at slippe chokoladen, sukkeret, de lækre madvare, smøgerne, alkoholen, overtræningen?
Alt sammen aktiviteter, der producerer en af ovenstående hormoner … #thinkaboutit
– Det kan også være derfor, at det er svært for mange solo selvstændige, at sidde hjemme og arbejde.
Der er fravær af Oxytocin og Endorfiner, som naturligt vil opstå iblandt andre mennesker.
Fraværet af det rare, varme, smertelindrende, inkluderende,
beskyttende FIX
kan føles, som noget nær døden selv.
Frygt bliver frisat, når vi føler os truet eller vores overlevelse er på spil.
Vores blod løber fra hovedet og ned i fødderne, så vi er klar til at flygte, om nødvendigt.
Det føles som en isnende fornemmelse, der løber fra hovedet og ned igennem kroppen.
Når der ikke er så meget blod og omløb i hjernen,
har vi ikke nok energi til at tænke rationelt.
Det gælder om at overleve.
Finde udvejen eller nedkæmpe truslen.
Vi bliver blege i ansigtet. Vi får kolde hænder. Hænderne kan begynde at ryste.
Vores puls, hjerterytme og vejrtrækning stiger. Vejrtrækningen sidder øverst i brystet.
Vi kan føle os stakåndet og gispe efter vejret, fordi hjernen ikke får ilt nok, ved den høje og overfladiske vejrtrækning.
Koldsved kan begynde at pible frem, for at køle systemet af.
Maven bliver spændt og trækker sig sammen. Vi kan få en gevaldig tissetrang eller kvalme.
Når Frygten bliver ved, kan kroppen finde på at tømme maven.
For vi skal ikke bruge energi på fordøjelse eller have extra vægt med på flugt.
Vores krops bliver sat i bevægelse. Fødderne vil føre os væk.
Vi bevæger os væk fra truslen. Enten med blikket, hovedet eller hele kroppen.
Små subtile faktorer, kan sætte hele den ovenstående indre process igang.
Uden vi har nogen hensigt eller ønsker herom.
Det køre helt af sig selv, udenom vores bevidsthed, for at passe på os.
Og sørge for vores overlevelse.
Ydre omstændigheder, som kan tricke Frygt:
Og sikkert mange andre kendte ydre faktorere.
Indre omstændigheder, er langt svære at se, for os selv og andre.
Det er personlige oplevelser, der i vores hjerne er blevet koblet sammen med følelsen Frygt. Helt ubevidst.
Vores bevidsthed bruger mere tid og hjernemæssig, brændstof på at bearbejde enhederne.
For at spare tid i flugten, når vi skal overleve, ligger kodningen uden om vores bevidsthed.
Det er ganske enkelt hårdere for hjernen, at bearbejde det bevidst.
Derfor ligger vores flugt tricker og igangsætter, udenom vores bevidsthed.
I den del af hjernen, hvor vores automatiske responser og hukommelse ligger lige ved siden af.
Indre trickere kan eksempelvis være:
De indre muligheder er uendelige.
Hjernen har brændt billedet, lyden eller duften fast, til følelsen af Frygt i din hjerne.
Det du har kigget på eller lyttet til, samtidig med, at du havde følelsen Frygt, er blevet koblet sammen.
Vi er flokdyr.
Vi er afhængige af vores Mor fra starten. Og Far senere hen i livet.
Hele vores liv er vi afhængige af andre.
Både for at udvikle os, nærer os og formerer os.
Hvis vi nu IKKE var flokdyr.
Og vi havde en hjerne og biokemi, der fortalte os, at vi sagtens kunne klare os selv, uden hjælp fra andre.
Vil mit gæt være at: Frygt ikke var nær så styrende!
Det ville ikke være så svært eller tabu belagt, at tale om hvad vi er bange for.
Måske ville vores mentale evne til, at indrømme det overfor os selv, også være til stede.
Når der ingen Frygt er, er der mere brændstof og omløb i hjernen.
Der ville ikke eksistere en usynlig ligning der hed:
Excluderet = ingen overlevelse = DØD
= vores flokdyrs mentalitet bliver NØD TIL, at tager styringen.
Helt uden om vores bevidsthed!
Bevidstheden er først udviklet senere hen i vores evolutionære udvikling.
DERFOR:
Frygt er ufattelig svær at dæmpe.
Den sørger for at vi overlever.
Måske har du set dokumentaren Levaing Neverland.
Der er mange følelser på spil.
Der en der rammer mig som alt overskyggende.
Kærlighed.
Hvad er kærlighed?
Når vi snakker kærlighed, hvad er det så egentlig?
Kærlighed er vores ultimative livs nerve.
Vi higer efter den.
Vi lever af den.
Vi vokser af den.
Vi lære nemmere når den er der.
Og vi visner og nogen dør, når den ikke er der.
Vi er undfanget i den pool af biokemi, som kærlighed består af.
Ved udløsningen i vores reproducerende kønsakt, bliver der multifrigivet 3 hormoner.
Endorfiner, Oxytociner og Dopamin … i en overdeminsioneret eksplosion.
Det er det vi kender som orgasmen.
Denne biokemiske pool gør cellen istand til at modtaget sædcellen.
Og sædcellen får ekstra medvind og kræfter til at klø på.
Kærlighed er altså et samsurium af en masse biokemi.
Det kigger vi lidt nærmere på her:
– Vores Glædes hormon.
Det mest kendte glædes hormon er Endorfiner.
Endorfiner udskilles bl.a.:
Når vi oplever noget vi godt kan lide, det er den der følelse af “Rart”.
Når vi griner, når vi er forelskede, efter en løbetur, når vi spiser, chokolade, når vi shopper, når vi vinder, når vi er under varmt vand, når vi bliver berørt og når vi får positiv opmærksomhed.
Vores største organ huden, er en enorm zone af endorfine receptorere.
Det er kun ved andres berøring, der frisættes endorfiner.
Det er også vores naturlige smertelindring. Der af den rare følelse …
Endorfinerne åbner vores synapser i vores hjernes og krops neuron-netværk, som gør hjernen istand til at lave nye forbindelser.
Helt op til 9.000 synapser kan stå åbne og klar til at spille bolden videre.
Det er vores naturs måde, at give os besked på, at
det vi har gang i, er godt for vores overlevelse.
– Vores tilknytning og kærligheds hormon.
Oxytocin er vores tilknytningshormon.
Det starter allerede lige efter vores fødsel, hvor vi begynder at kigge med vores øjne, og møder vores Mors øjne.
Mors pupiller er store pga. af den fysiske udfoldelse, har givet hende endorfiner og serotoniner i den biokemiske pool.
Og selve forløsningen af fødslen giver en explosiv frisættelse af Oxytocin og Dopamin.
De store pupiller er som magneter på vores hjerne.
Når vi kigger igen i de store pupiller bliver der frisat Oxytocin i vores egen hjerne og i Mors hjerne.
Det er naturens måde at sikre sig at
Mor og Baby er forbundet.
Vi passer og bliver passet på.
– Vores nydelses, belønning og afhængigheds hormon.
Dopamin er vores forventningsglædes hormon.
Det er det du kan mærke, når varmen spreder sig fra hjertet eller maven, det kilder lidt i maven, varmen stiger i kinderne og du kan næsten ikke være i din krop. Du kan gå hen og blive helt “Høj” … det er dopamin.
Det er især før event, et eller andet du glæder dig til. Dopaminet vokser stigende jo tættere vi kommer på “Juleaften”.
Når vi så når til “Juleaften” og “gaveåbningen”, så daler Dopaminet drastiske lodret ned igen.
Fraværet af Dopamin får os til at føle os deprimeret (Depression er fravær af Dopamin produktion)
Det er derfor Dopamin er så vanedannende og kan gøre os afhængige, vi higer efter vores næste “Fix”
Det er naturens måde at
holde os skarpe og kampklar,
i jagten på kærlighed og tilknytning.
– Hjernens kartotek, fordelt i 2 afdelinger
Vores hukommelse er sat sammen af en sans og en følelse.
Den følelse bliver sorteret i “Farlig” eller “Ufarlig”.
Når vi f.eks. ser billedet af vores Mor.
Så bliver hele den cocktail frigivet, af biokemi, som hun har bygget sammen med os.
Igennem bryst, næring, varme, berøring, blød hud, lang øjenkontakt.
Og lyden af hendes bløde, blide, og rytmiske stemme med lys klang.
Det frisætter Oxytocin, Endorfiner og Dopamin.
Alt sammen biokemiske stoffer, der åbner vores synapser, klar til at lave nye forbindelser.
Det sætter os igang til at lære ny adfærd.
Når du ser på en musik video.
Og ser en mand med glat hud, store mørke øjne og fyldige læber.
Bevæge sig i nogle moves, som du ikke har set før. Det ser sejt ud.
Musikken har en rytme, din krop fanger rytmen og begynder at bevæge sig til den.
Hele dit se, høre og bevæge sanseapparat er sat.
Han kommer endda med nogle høje hyl, i en lys høj klang.
Lige som når ulvene eller uglen hyler.
Det skaber extra opmærksomhed.
Så er der hele hans outfit.
Rød jakke.
Den røde farve skaber opmærksomhed, øger vores kropstemperatur og stimulerer til bevægelse.
Den følelse du får, når du kigger på ham, bliver lagt til det billede af ham.
Det samme med lyden.
Lyden af hans stemme og musik, skaber en følelse i dig, som du husker ham på.
Når følelsen dukker op, dukker billedet eller lyden op af ham.
Og når lyden eller billedet dukker op, dukker følelsen op igen, klar til at blive bygget stærkere.
Det er vores naturs måde,
at bygge relationer på.
Allerede inden vi møder MJ personligt, er vores biokemi sat.
Michael Jackson er vores tids største icon.
Hele setuppet med hans visuelle udtryk, hans dans, hans lyd, det at han er så eftertragtet, har sat scenen.
Er vi en af dem, der har haft idol plakater hængende derhjemme på værelset.
Så har vi allerede “set op til” ham og blevet påvirket af, at han “kigger direkte på mig”.
Det har sat en biokemi igang, der måske har fået os til at tænde for hans musik.
Vi får lyst til at danse og synge med ham.
Nu er sanse oplevelsen på sit max.
Koblet til billedet af ham.
Det bliver ikke meget større i et barne sind.
Får vi så lov til at møde ham, personligt. Altså sådan helt tæt på face2face.
Så køre hele den kropssprogs mæssige skanning og ALLE kroppens følereceptorer, går helt amok.
Spejlneuronerne køre på sit højeste.
Han kigger dig i øjnene, – som frisætter endorfiner og oxytocin.
Du høre ham sige dit navn, – som frisætter endorfiner og oxytocin.
Han rør ved dig, du må røre ved ham, – det sætter hele kærligheds cocktailen i gang.
Han fortæller dig, med sin blide stemme, at du er “The Special One”.
Er der noget, vi alle higer efter at opleve, så er det, at vi er The Special One …
Du oplever det yderligere igennem hans handlinger.
Du får lov at besøge ham, privat.
Han besøger dig, privat.
Du får lov til at lege og hoppe af glæde af alt det vilde han har at tilbyde.
Du får lov at gå ned i din favorit butik.
Tag en vogn og fyld HELE vognen med lige det du kunne tænke dig.
Det har du drømt om.
Du får lov til at komme med på scenen, – et RUSH af Kærligheds Cocktailen på sit højeste.
Du får særligt opmærksomhed.
Du bliver fremhævet.
Vist frem.
På TV.
Foran alle de andre.
Han vil være sammen med dig.
Kun dig.
Han vil tæt på dig.
Du vil også gerne tæt på ham.
I griner sammen. I har det sjovt sammen. Det er rart.
Tiden forsvinder.
Her kunne du være i al evighed.
Fyldt til bristepunktet af den biokemiske Kærligheds Cocktail.
Endorfinerne buldre afsted
Du griner, han griner.
Det kilder i maven, – Dopamin bruser.
Han kigger dig i øjnene, du kigger retur.
I holder en lang øjenkontakt. Det føles dejligt.
Det kilder i maven, faktisk over hele kroppen.
Du bliver varm, han blive varm.
Oxytocinen på sit højeste.
Han rør ved dig. Endorfiner og Dopaminen dukker op.
Det føles rart.
Du rør ved ham, endnu mere Endorfiner og Dopamin.
Det føles endnu mere rart.
Han rør mer.
Du får lyst til mer.
Du er tæt på, han er tæt på.
Det er intim.
Det føles rart, – Endorfiner, Oxytocin og Dopamin.
Dopaminen vil have mer.
Endorfinerne gør det rart.
Oxytocinen gør det trygt.
Det er kærlighed!
Der er intet i det, der er :
“Upassende”
“Føles ubehageligt”
Eller forbindes med “Misbrug”
Det findes ganske enkelt ikke i den følelses silo i hjernen.
Du har.
Jeg har.
Vi alle har.
Globalt socialt accepteret det.
Vi har alle fulgt Michael Jacksons vej igennem musikken.
Du har sikkert, lige som jeg, sunget med på Jackson 5 “ABC” masser af gange.
Du har sikkert, lige som jeg tænkt “Hvor er han dygtig, ham den lille Michael Jackson. Ham vil jeg være?”
Eller lidt mere voksent: “Hvor er det flot, at han kan stå i front foran sine søskende og føre gruppen.”
“Hvor er han dygtig!”
“Sikke et talent!”
Vi har alle sammen i flok accepteret at Michael Jackson mistede sin barndom til musikken.
Som han iøvrigt gav til os og hele verden!
Så er det okey, at han opfører sig lidt barnligt og har barnlige tendenser som:
Det har vi socialt accepteret globalt.
Vi har set det alle sammen.
Vi har bemærket det alle sammen.
Vi har hørt det alle sammen.
Og sådan er det.
Jeg har talt med Lorena Plæhn, psykoterapeut og ekspert i vores Indre Barn, om hvad der sker for os mennesker, når vi mister vores barndom.
“Når sider af os bliver lukket ned, skaber det en prop.
En følelsesmæssig prop.
Når den prop sidder i barndommen,
vil vores sind, tanker og adfærd vende tilbage,
til det sted hvor proppen er skabt.
For at gennemleve det udviklingstrin.”
Citat: Lorena Plæhn
Du har set det, jeg har set det, vi har alle set de unge drenge Michael Jackson, har haft med på scenen.
“De er godt nok dygtige og heldige” kan du måske have tænkt, ligesom jeg.
Vi har også set interviews, hvor han har haft en 7-8 årig dreng med. “Det er jo bare en af hans legekammerater” har måske strejfet dig, lige som det har strejfet mig.
Vi ved også alle sammen at Michael Jackson og Macaulay Culkin fra Alene Hjemme filmene, havde et nært venskab.
“De er jo begge barnestjerner, så de har jo noget tilfældes.” kan du måske have tænkt, lige som jeg.
I dokumentaren Leaving Neverland, er der en af mødrene, der har observeret et mønster i de drenge, der er tæt på MJ.
De er alle 7-8 år. Efter et år bliver de skiftet ud igen, så den der er tættest på MJ igen er 7-8 år.
Det er ligesom en LP der går i hak,
– den vender tilbage til samme rille igen.
Indtil der er en, der flytter pinuppen.
Reality Tjek:
I en alder af 7-8 år, står MJ som den yngste i søskende flokken, som frontfigur i familie bandet Jackson 5.
Det har vi alle sammen set.
Han er det yngste medlem af familien Jackson, som nu står som ansvars bære på familiens succes og økonomi.
Det ved vi alle sammen, et eller andet sted godt.
Den naturlige 7 årige adfærd, MJ blev tvunget til at lukke ned, lysten til at lege, har fået et påtvunget låg på.
Det har skabt en prop.
Et traume.
LP`en hopper tilbage i samme rille, – 7årig leg.
Selve adfærden forløser ikke proppen, – da han gentager mønsteret igen og igen og igen, uden at komme videre i sin indre udvikling.
Hvad kunne have forløst det?
En kærlig støttende voksen.
En voksen, der med nærvær og kærlig omsorg, kunne støtte, kramme og guide ham igennem sine Up`s & Downs.
Vi har selv haft det.
Vi har set andre have det.
Vi ser det tydeligt i dyre verdenen, hvor LøveMor puffer blidt til sine unger.
Både i leg og i alvor, holder LøveMor de ydre sikre rammer for ungen.
Indtil ungen selv er klar til at gå distancen.
LøveFar leger kamplege og slås for sjovt med ungerne, så de en dag bliver stærke nok, til at vinde kampen selv.
Det er LøveMor og LøveFar`s fineste opgave.
Når de er lykkedes med at støtte, kærtegne og guide den ene unge, så den er klar til livet selv.
Så starter de helt naturlig forfra, indtil de en dag er fysisk for gamle og slidte til det.
Så tager de stærke unger over for omsorgs opgaven.
Og de ældre får lov at leve med flokken.
I beskyttelse af deres stærke unger.
Det er den naturlige vej rundt i Livets LP.
Bare ikke for MJ!
Hans ansigt,
Hans lyd i stemmen når han taler,
Farverne han går i,
Hans musik, rytmen, klangen
Hans bevægelser.
Påvirker hvilken følelse og indtryk du har af ham.
Michael Jackson er et brand.
Et brand er sat sammen af en masse non verbale signaler.
Som giver dig et INDtryk eller efterlader dig med en bestemt følelse
Hans ansigt har ændret sig over tid. Det kan der være mange grunde til.
Det kommer jeg ikke nærmere ind på her.
Lys ensartet hud:
Lys og ensartet hud har vi oftest når vi har en sund biokemi kørende inde under huden.
Tydelige markerede bryn:
Vi kan se dem klart og tydeligt og de er for det meste oppe = ufarlig.
Store brune øjne:
Store øjne i forhold til hovedet anses for baby-like appellerende.
Barbi har også større øjne end proportionalt naturligt.
Brune øjne virker som en meget stor pupil.
Store pupiller er tiltrækkende og tillidsvækkende.
Lille fin lige næse:
Symetri og lige linjer viser tegn på stærke knogler og gener.
Det kan vore dyriske forplantnings del af hjernen godt lide.
Stort smil
Vi bliver naturligt tiltrukket af smil.
Mennesker der smiler meget bliver pr. definition rated som mere ufarlig og mere troværdige.
Fyldig underlæbe:
Babyer bliver født med fyldige læber uden linjer på.
Derfor er fyldige læbe et naturlig tegn for vores hjerne på ungdommelighed.
Markeret kæbelinje.
Viser tegn på testosteron i systemet, som booster hjernen og forsyning til musklerne.
I dyrenes verden er flokkens leder, den med flest fysiske tegn på testesteron i systemet.
Mandelige hovedroller i film, har stort set altid markeret kæbelinje.
Kløft i hagen
Bliver anset som et maskulint sexuelt tegn.
Den bredde hageboss bliver anset for en person med stabilitet.
Hvis vi tager overskrifterne herover, er det opskriften på designet af en fin barbie dukke.
Hvor stor tiltrækning havde den?
Opskriften på en
rigtig fin Barbie dukke
Lys klang
Lys klang opfattes positiv og ufarlig.
Små børn har en lys klang.
Silkeblød stemme
En silkeblød stemme er ufarlig og bliver oftest brugt som et forførende middel.
Marylin Monroe tilegnede sig en silkeblød stemme.
Små børn går benytter sig af lys klan og blød stemme, når de vil overtale.
Rytme
Alt liv starter med en rytme.
En rolig rytme er ufarlig og beroligende.
Pauseringer
Pauser ved punktum, gør at lytterens hjerne får tid til at fange sit indtryk.
Rytme og pausering er meget tiltrækkende og beroligende.
Børne rim og remser, godnat historier og sange er alle laver med rytme og pauseringer.
Lyden af ufarlig og rolig,
frisætter endorfiner,
De beroliger os.
Hans musik, hans rytme, hans tekster sætter alt sammen nogle bevægelser igang.
Vi bliver “bevæget”!
Kroppen husker stærkere end hovedet.
Det hans musik har fået dig til at føle, – har sat dig istand til forskellig adfærd.
Når vi har så mange endorfiner på banen, som tilfældet er her, – så har vi kunne overgå vores egen fantasi.
Med hans musik som baggrundsmusik.
Det er et utroligt stærkt brand!
Han har med hans musik, rytme, lyd og udseende kravlet, bogstavligt talt, helt ind under huden på os.
For mange af os, har han været en stor del af vores liv … selvom vi aldrig har mødt manden!
Der er INTET ondt i den mand.
Så selvfølgelige kan han ikke gøre uskyldige børn fortræd.
Børn som han netop har aller mest kær.
Uanset om du er fan eller ej, så har han været en stor del af “Vores Tid”,
både i det visuelle billede og det store lydbillede verden over.
Han er lige pludselig ikke kun en mand.
Han er et icon.
Et tidsbillede.
En livshistorie.
Den sidste nye udsendte Dokumentar om Micheal Jackson: Leaving Neverland.
Blev til premieren vist i biografen og ligger nu på DR.dk.
Inden vi går igang med at se Dokumentaren Leaving Neverland,
må vi også lige kigge på, de non verbale elementer, hjernen reagerer ud fra.
Når vi møder noget for første gang, ser noget, høre noget og oplever noget nyt for første gang.
Så laver vores hjernen et helt nyt INDtryk i hjernens neurologi. Ligesom et aftryk i våd cement.
Al det efter følgende information omkring dette “Nye”, bliver sammenlignet op imod det første INDtryk.
Vores minder er bygget op af en sans, oftest et billede, med en dertilhørende følelse. Positiv eller Negativ.
Jep … hjernen er millioner af år gammel og derfor en doven hund. Are you a Good Guy or Bad Guy?!
Så når du oplever noget for første gang, sætter det sig dybere i din hjerne.
Dvs. starten på en film, teasere, eller første udgivelsen af et stykke musik.
De følelser den første lille bid vækker, – farver resten af oplevelsen.
Derfor er introen, opstarten eller de første 3 sek. på dine videoer på SoMe, så afgørende for, om publikum bliver hængende.
Eller som her … indledningen til hele dokumentaren, sætter følelsen og farven for resten af oplevelsen.
Det er det første indtryk, der med sin følelse,
farver resten af oplevelsen.
Den gamle del af hjernen kan være i 2 tilstande.
En åben tilstand eller en lukket tilstand.
Åben
I den åbne tilstand har vi masser af endorfiner, serotoniner og oxytociner på banen.
Det vi kalder vores Glædes hormoner.
Der er helt op til 9.000 spillere på banen, som kan drible og modtage bolden og lave NYE forbindelser.
Lukket
I den lukkede tilstand har vi Cortisol, vores stress hormon og Adrenalin, vores kamphormon på banen.
Cortisol lukker adgangen til spillerne. Og søger kun efter udvejen. Eller truslen der skal nedkæmpes på vejen ud.
Adrenalin sender forsyning op til hjernen så den kan være skarp.
Og benzin ud i musklerne, som gør klar til Klar Parat Start flugten eller kampen i en eller anden retning.
Den følelse du sætter dig ned med,
for at se dokumentaren,
afgør hvilke signaler din hjerne opfanger.
Hukommelsen er hægtet op på følelser.
Vi husker i følelses siloer.
Den følelse du havde, da du hørte den sang for første gang, dukker op når du høre sangen igen.
Det samme sker med billeder, lyde, dufte, smag og følelses oplevelser.
Når du kigger på noget, skaber alle de non verbale signaler uden om, den følelse det du kigger på, bliver husket for.
Billedet af dit idol, skaber en følelse. Billedet af din hund, skaber en følelse. Billedet af din kæreste, skaber en følelse.
Det virker også modsat.
Når den følelse bliver vækket, dukker billedet op af din kæreste, hund eller idol.
Det er det sidste vi husker.
Den følelse du sidder med til sidst,
er det der afgøre hvad du husker om oplevelsen.
Dem der er rigtig dygtige til, at lave film og især dokumentar film, har naturligvis også et følelsesmæssigt storyboard, de ønsker at bygge op.
Ellers var de ikke blevet husket, for at være så dygtige 😉
Når de sætter hovedpersonerne ned til første interview, så vil hovedpersonerne naturligt være følelsesmæssigt påvirket, af deres personlige følelser, – i slutfasen af hele deres oplevelse af sagen.
Lidt ligesom at læse bogens bagside, inden du går igang … følelserne er sat i en retning:
Åbn eller Lukket følelses silo!
Det er det vi får lov at se først …
Vores første indtryk, er skabt ud fra hovedpersonernes afsluttende følelser.
Det mudre sagen allerede fra start!
Din dagsform:
Din tilstand i løbet af dagen.
Og på det tidspunkt du sætter dig ned, for at se dokumentaren, afgøre hvilke signaler din hjerne leder efter.
Dit INDtryk:
Vores hjerne leder efter et første INDtryk.
De kommer med slut følelserne og farver vores filter, på resten af sagen.
Din holdning:
Dine følelser om omkring MJ, farver yderligere, hvilke signaler din hjerne sorterer efter!
I den her måned, har vi i Klub Krops Sprog fokus på Kropssprogets største og tydeligste signal.
Det er det signal, der er lettest at se, og som oftest bliver OVER fortolket.
Misforstået. Forkert antaget. Direkte fejl tolket.
Det er det signal, der får os til at gå fejl af hinanden … på noget der sker inde i os selv, og slet ikke har noget med den anden at gøre.
Og hvorfor nu det … ?
Før vi begynder at kigge på signalet, må vi forstå hvorfor vores hjerne og krop GØR signalet.
Vores gamle del af hjernen, det limbiske system. Der hvor vores Følelser, Responser og Hukommelse sidder.
Vil alt andet lige, altid sørge for at vores vitale organer er intakte.
Vores vitale organer som hjerte, lunger, mave, nyrer og tarme sidder tæt på huden af vores forside.
Den gamle del af hjernens fineste opgave er, at sørge for at vi overlever. Dvs. den scanner konstant efter evt. fare signaler.
De to ting lagt sammne, gør at vores forside er en temlig stor sårbar flade. Som vores hjerne er særligt opmærksom på. Både vores egen og andres.
Vi er jo flokdyr.
Den gamle del af hjernen lægger et skjold på, når hjernen genrne vil have lidt distance på.
Eller sende de der skarpladte soldater, der står og scanner efter faresignaler, lidt på pause.
Et skjold kan være mange ting.
Korslagte arme … den kender vi alle sammen godt.
Det sjove er, at det er det signal, vi alle kender bedst.
Vi sidder selv sådan, fra tid til anden.
Vi kender den inde fra.
Når vi selv sidder sådan, kan der være mange muligheder for, hvorfor vi sidder sådan.
Men … når vi ser det … så har vi en tendens til, at gå til den negative OVER fortolkning med det samme.
“Han synes ikke om det jeg siger!” “Uhh nu fik jeg sagt noget forkert!” “Nu blev han nok sur”
“Ejj nu har jeg helt tabt sagen” “Totalt rasmus modsat” ect.
Det kunne også være at det var personens bedste tænke position?!
Eller at der er koldt og personen fryser.
Eller hændernde bliver varmet inde langs kroppen.
Eller …
Der er lige så mange versioner når du ser en anden sidde sådan, som når du selv sidder sådan.
Den biologiske forklaring:
Når hjernen lægger et skjold på som korslagte arme. Så skal der lidt mere til, for at du kan stikke en spids genstand ind og såre en af mine vitale organer.
De skarpladte soldater, der står og scanner efter fare-signaler, er sat på pause.
De resterende neuroner har mere råderum til at arbejde frit og skabe nye forbindelser.
Hovedstillinger:
.
Her i Februar måned fokuserer vi på bl.a Hovedstillinger i Klub Krops Sprog 🙃
.
En som er kendt for at bruge sin hovedstilling aktivt, for at få et resultat frem er Cal Lightman fra Lie to Me.
.
Måske har du set de klip, hvor han går helt under den andens øjenhøjde og ligger hovedet på siden så struben blottes?
.
Det er et ‘underlegent’ signal, hvilket får forsvarsmekanismer i den anden, til at falde.
.
Samtidig har han sit Leading Eye helt fremme og hår tæt på og presser på den andens intimesfære.
.
Samtidig med at han presser med overlegne ord og tempo.
.
Det er signaler der ikke normalt hænger sammen.
.
Og derfor er forstyrende for den anden.
.
Hvilket resulterer i at personen misser sin fulde kontrol og Cal Lightman får et ærligt signal eller svar frem.
.
Det er rigtig smart som afhøringsteknik og som underholdning i serien.
.
Jeg kan IKKE anbefale at bruge den teknik i din hverdag, ihverfald ikke hvis du ønsker at blive husket for noget godt😉
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis tips og tricks til at komme hurtigere til sagens kerne … helt uden ord!
