,

Santa Plastic . . . is coming to town

Et hvert indkøbscenter med respekt for sig selv har her i december en julemand rendende. Helst i et stort julemands kostume med stor mave og kunstigt skæg som deler godter og historier ud til børnene. Den store personlighed CenterJulemanden har sin ”op-på-julemandens-knæ-og-har-du-været-en-god-dreng/ pige-så-får-du-det-du-ønsker-dig-til-jul”- seance. Hvor adskillige forældre med håbefulde unger står i kø for at få en pebernød og et juleønske opfyldt, mens de kan sidde på Julemandens knæ.

I år sker der højst sandsynligt det samme som sidste år, året før og årene før igen. Lille Benjamin på knap 6 md. det kunne også være lille Flora på knap et år eller Thor på 2 eller Emil på 3 år. For øje på denne STORE mand i meget farverigt tøj, store støvler, stort bælte en stor hue og ansigtet fuldt af hvidt skæg. Efter et stift skrækslagent blik stikker den lille purk i et hyl VRÆÆÆÆÆLLLLL og er stiv af skræk og stritter med alle sine lemmer . . .

Hvorfor er det at små børn ved første indtryk ofte er bange for den store venlige julemand, der kommer med pebernødder og julegaver?

Læs mere

/af
,

Pupillerne afslører sandheden 👀

Igår holdt jeg foredrag i København og havde premiere på samarbejdet med KUST Foredrag & Event …

Billedet her afslører, hvordan jeg havde det undervejs 😉

Vi fik en snak om Pupillers Størrelse …

Som tommelfingerregel 👍🏻

Vores pupiller udvider sig, når vi kigger på noget vi godt kan li`

Og trækker sig sammen, når vi kigger på noget vi ikke kan li`.

Så er der også modlys, træthed og stoffer, der kan påvirke til små pupiller.

Der er også nogen stoffer, der udvider vores pupiller.

Nu er jeg ikke stof-ekspert og kan ikke huske, om det er Heroin der udvider og Extacy der trækker sammen, eller er det omvendt?

Det jeg ved om stoffer, er at de får pupillerne til at stagnere, altså være ubevægelige. Og det fører til “unaturlig adfærd” for pupillerne.

Det vækker min opmærksomhed!

For mig, i den verden jeg er omgivet af, er det nok at vide, at de udvider sig på noget positivt og trækker sig sammen på noget negativt, – inkl. modlys og træthed.

Arbejder du i et andet miljø, hvor det er vigtigt at vide hvilket stof, der evt. kan være i omløb i systemet, ja … så ville jeg finde ud af hvilke stoffer der udvider og hvilke stoffer der trækker pupilerne sammen.

Billedet her under, er er et godt eksempel på at èt signal, aldrig kun betyder èn ting …

Store pupiller I modlys, – 2 modsatrettede signaler, – DET må være stoffer … ?

Nej, – det er blot en MEGET glad foredragsholder!

Hvor der køre RIGTIG mange Endorfiner, Serotoniner, Oxytociner og andre lækre Glædes hormoner rundt i systemet 😃🤟🏻💃🏻

/af

‘HEJ! Har jeg ikke set dig før?’

Hørt på ‘kontoret’ idag:

En person kommer snigende bag om ryggen, hvor jeg sidder.

Der er en afskærmning man kan kigge igennem, fra Microsoft og ind i Original Coffees kaffebar.

Jeg kigge bagover min venstre skulder.

Hun kigger mig i øjnene og smiler. Jeg smiler tilbage😊

‘Hej, Kender jeg ikke dig? Har jeg ikke set dig før?’ siger hun.

‘Du har altid så farverigt tøj på. Grøn og Pink og Gul! ‘💚💓💛

‘Jeg sidder her og arbejder, når jeg ikke er ude og undervise og holde foredrag!’

‘Så er det HER jeg har set dig og kender dig fra!’

Har aldrig mødt damen før … men hun har åbenbart mødt mig😉

Non Verbal Personlig Branding💪🏻😃

#personligbranding #nonverbalesignaler #farver #grøn #pink #gul

/af

3 non verbale værktøjer … der virker hver gang!

Det virker … hver gang!

I mandags var jeg til et foredrag med Mikkel Beha på Bremen teater.

Det, der slog mig, var den måde han præsenterede på …
Nærvær, Humor, Tænke Pauser og Timing, der sidder lige i skabet …
uden pral … er det, det samme, som jeg benytter mig af.

Jeg kan jo se, hvad det er han laver,
– det ser ubesværet og naturligt ud, og det er det for den veltrænede 😉👍🏻

Selv for en trænet nørd, som jeg … så ramte han mig helt ind i hjerte hulen …

Da han sad og signerede bøger.

Og ved du hvad han gjorde?

1) Han sad ned!

Rent non verbalt sker der noget, når den der har stået “oppe på scenen” kommer ned i øjenhøjde eller under øjenhøjde, som da han sad og jeg stod op.

Han kommer “i øjenhøjde” – ja vi bruger kropssprog i vores ord, for at beskrive en “følelse” eller en form for kontakt vi oplever.

Sidder han under vores øjenhøjde, bliver vi lige pludselig “Den store” og han “Den lille” … altså er “magtforholdet” / autoritets/ rollemodel forholdet blevet balanceret …

… på tæt hold.

Det virker UTROLIGT stærkt!

2) Han holdt øjenkontakten i 4 sek.

Han tog sig tid til hver enkelt der stod i køen, og gerne ville have signeret deres eksemplar af hans bog.

Han holdt øjenkontakten i 4 sek. og spurgte efter navnet han skulle skrive hilsen til!

En øjenkontakt imellem 3-4 sek. frisætter endorfiner, som åbner op og skaber flere forbindelser i vores hjerne

Altså … vi bliver stimuleret i en støre del af hjernen, når han holder øjenkontakten op til 4 sek.

Oplevelsen er “Han ser mig!”

Og så spørg han om navn, – der bliver det personligt og nærværende.

Det er UTROLIGT stærkt!

3) Han trækker vejret, som kunstpause!

Ved at trække vejret dybt, som kunstpause, giver han sig selv mere ilt til at præsterer på.

Plus, – han giver sit publikum oplevelsen af, at han har al den tid i verden, som de har brug for.

Og de får lyst til at åbne op og sige noget.

Der sættes den personlig dialog igang!

Jeg ved ikke om han gør det bevidst.
Men han gør det godt.

Selv jeg, som garvet non verbal rotte, gik ud med et lille aftryk af et sug i maven, over den øjenkontakt og nærvær vi havde i et splitsekund eller 2😉

Så her har du altså 3 stærke non verbale værktøjer, der virker HVER GANG!

Bevidst eller ubevidst, – nu ved du det😉👍🏻

Del gerne med dem du tænker der kunne få gavn af det.
Du kan hjælpe dem og det vil glæde mig 😊

/af

Alfa til Alfa

ALFA TIL ALFA

Live obs.

Her ved siden af mig, er der lige kommet et par.

En Alfa Hun og en Alfa Han.
De kom begge ned fra “Huset”.

De startede med at sætte sig ned, overfor hinanden. Front mod Front. Hun rykkede sig lidt til venstre, så de ikke sad direkte overfor hinanden, men front mod front lidt forbi hinanden.

Starten af samtalen lukkes op med “Da jeg boede i Canada” … “Ja jeg har også boet i Chicago …”
“Kender du Mr. X?” … “JA DA, vi arbejde sammen i XXX … ” … aka NameDropping NameDropping NameDropping.

Så gik de til stålet, – dykkede ned i det mødet skulle handle om.

“Du gør sådan” … “Jeg gør sådan” … imens de slyngede om sig med kommandoer, stod de nærmest i kø for at afbryde hinanden og overtage slutningen af hinandens sætninger …

De lænede sig frem over bordet samtidig. De lænede sig tilbage i ryglænet samtidig … de spejlede hinanden rigtig fint hele vejen igennem …

“Jamen er det så ikke bare det vi gør?!” “Jov, det er det vi gør …!”

Mødet slut!

Det tog 12 min … ❗️

/af

Mr. Microsoft og Frk. McKinsey flirter 😳😃

 

Live Obs.

Jeg sidder her på min “pind” på kontoret. En åben kaffebar i bunden af Microsofthuset i Lyngby.

Lige foran mig, ca. 2 meter fra mig, er der lige kommet et par.

En meget nydelig lille lækker nips, med sirlig Martin Luther King brille, lyst hår, lak stilletter og nydeligt klædt i bordueax.

Værten er en af de velklædte yngre Han modeller fra Microsoft. Med nystrøget hvidskjorte og en klar blå velsiddende buks.

Allerede da de bestilte kaffe, lagde hun hovedet lidt på sned, pillede ved håret. Og gik under hans øjenhøjde …

Nu har de sat sig ned, ved et meget lille bord. De sidder lige over for hinanden. Front mod front. Hun sender nogle virkelig lange øjenkontakter ud. Jeg kan ikke helt se om han gengælder, da han sidder med ryggen til.

Hun læner sig nu ind over sine korslagte arme, dvs. hendes barm hviler på armene og hun læner sig ind over og er under hans øjenkontakt.

Hun “underkaster” sig ved at være under hans øjenhøjde. Og hun gør det konsekvent.

Nu er laptoppen kommet på bordet, den står så begge kan se. Sjovt nok kommer hendes hånd næsten helt over til ham, når hun skal “nå” musen.

Der er lidt grin, både fra ham og hende.

Laaaang øjenkontakt fra hende …

Nu fortæller hun et eller andet fra hendes erfarings bank, hvor hun sidder med benene overkors ud til siden, ansigtet i profil og trutter lidt med munden og barmen … og wait for it … vifter manken …. “Because I`m Worth it!”

Hun læner sig hele tiden ind over sine korslagte arme, sænker sin øjenhøjde under hans, og rykker hovedet tættere på …

Smil … og lang øjenkontakt.

Hver gang de snakker om projektet, bliver der grint lidt nervøst fra begge sider, kigget med lang øjenkontakt og hænder og hoved nærmer sig hinanden …

Skal vi sætte en 10`er på, at det er mere end bare projektet de er interesseret i …

/af

Kropssproget er og bliver vores primære sprog …

GØR SÅDAN HER … med storetåen 😉😃

I lørdags var jeg et smut i Odense og holdt et foredrag for Ællingen.

En del af Odense Universitets Hospital, hvor frivillige kommer og støtter og leger med de børn der er indlagt.

Det er sjovt at se, hvordan vi slet ikke kan lade vær med, at følge det vi viser med kropssproget …

Også længe efter at forståelsen, har fået fat i budskabet, så er der flere i gruppen der stadig står og stritter med fingeren oppe i luften 😃

Kropssproget er og bliver vores primære sprog 😉

/af

Martin Thorborg har gjort det i mange år …

Michelle Hviid gør det …

Peter Mygind gør det … 

Pernille & Christina Rosendahl gør det … 

Ulf Pilgaard gør det …

Holder foredrag UDEN PowerPoint`s …

Det er menneske til menneske, det er den gode historie, den relaterbare fornemmelse, det u-diskutererbare fakta, det vi kan se, det vi kan høre det vi kan mærke … det er dèt, der efterlader et indtryk af karakter.

Mener jeg …

Martin Thorborg har engang udtalt:

“Jeg bruger ikke Powerpoint eller andet gøjl, da en god historie ikke bliver bedre af blinkende skærme, der tager fokus væk fra indholdet.

Lidt flabet mener jeg, at Powerpoint er den dårlige foredragsholders gangstativ.

Mine passionerede foredrag gav mig i 2010 titlen, som Danmarks mest motiverende foredragsholder. Og jeg er blevet bedre siden!”

Tænk over, – for vis skyld er det, at du vælger at bruge PowerPoint`s?

Som menneske, vil vi meget hellere se, høre og MÆRKE dig, … lige præcis, som du er. Lige der, med den dagsform du er i. For det kan vi alle relaterer til. Og det efterlader indtryk!

/af

MARTIN THORBORG 👑

Igår var jeg til foredrag med Martin Thorborg😃💪🏻 Ret vildt at møde MANDEN efter at have fulgt ham … ja i evigheder … siden han lavede sine første videoer 🎥

En mand som på mange måder har påvirket min vej igennem iværksætterriet … Faktisk mer end jeg lige var klar over, fandt jeg ud af 💫

‘Er han virkelig ikke højere?’ var min første tanke 🙈 …
Jeg kunne høre på de øvrige publikum, at jeg ikke var den eneste, der tænkte sådan 😊

Sjovt som fysiske forhold, kan bygges op af non verbale signaler i vores hoved 🧠

Vi bruger også kropssprog i vores ord og har altid gjort det … det at ‘Se op til’ en person … ja det må jo betyde at han er højere end en selv😉

Fik jeg nævnt at han også holder foredrag UDEN PowerPoints 😉🙈🤭😃

/af

Den røde tråd, uden PowerPoints …

Jeg har i lang tid knoklet med min “form” på mit materiale, når jeg holder foredrag.

Jeg har læst meget om hvad andre gør, jeg har gået på hunde dyre kurser, der gav mig “De rigtige kasser” at bygge mit foredrag op omkring. Jeg har haft en foredrags Mentor i en kort periode … og de alle sammen er af den holdning, at hvis jeg ønsker at tale for et publikum på større en 25-40 personer, så skal jeg have lavet mig nogle lækre powerpoints!

Den kasse har jeg aldrig rigtig kunne passe ned i.

Jeg har undervist i non verbale signaler i 11 år. Og de seneste år, er jeg begyndt at udbygge min forretning med foredrag.

For mig er non verbale signaler, ikke bare noget, jeg har læst mig til i en bog. Jeg har brugt langt mere tid på at “læse” mig til signalerne, ved at studere menneskers adfærd indgående.

Derud over har jeg haft en uvurderlig læreplads, hvor min fineste opgave var at læse kursisternes personlige non verbale signaler. Jeg skulle kunne dem så præcist, at jeg kunne gå ud i pauserne og når vi lavede øvelser, og smide de selv samme signaler tilbage til personen, så præcist, at personens system reagerede, som om det var dem selv, der havde lavet signalerne.

Jeg går meget mere op i, hvad der virker, for den enkelte eller gruppen i sin helhed. End hvad “der står i bøgerne” …

Sidste fredag holdt jeg for første gang et foredrag for 400 mennesker … jeg var naturligvis spændt. Der sker helt klart noget … helt non verbalt med vores eget system … når vi går på scenen, foran så mange mennesker … og det kan man sjældent foreberede sig på, før man står der.

Det jeg gjorde, som virkede for mig … og det publikum, der var i salen den dag. Det er:

1) Forberedt storyline hjemmefra …

Jeg havde på forhånd forberedt mit materiale, som en storyline, – altså en historie, jeg gerne ville fortælle publikum … det er nemmere og mere underholdende, for min hjerne at huske.

Lidt ligesom en flyvetur … vi træder ind i flyet … piloten præsenterer sig selv og sit crew … hvor turen går til … vejret bliver stille og roligt men stormfuldt … det du kan se til højre og lige om lidt passerer vi på venstre hånd … om 15 min. lander vi … tak fordi du fløj med undertegnede.

  • Præsentationen af Piloten.
  • Emne: Hvor går turen til idag, hvilket emne taler vi om idag …
  • Framing: Måden jeg vil gribe turen/ emnet an på …
  • Indhold: Emnet fra top til tå …
  • Landing: Afrunding af emnet … og link til fremtiden.

2 ) Forbereder min egen tilstand …

Det første jeg gør, inden jeg går på, det er at forberede min egen tilstand, så min hjerne er i den bedst mulige top form, når jeg går på og bliver ramt af 400 sæt øjne og spot light.

Når jeg træder ind på scenen, sørger jeg for at få øjenkontakt i op til 3-4 sek., med et par stykker fra publikum, der sidder på forreste række.

Derefter bevæger jeg mig langsomt ned igennem salen, så jeg har et par fast holdepunkter af øjenkontakt, helt ned til bageste række.

På den måde er det enkelte mennesker jeg taler til, og ikke en her flok af 800 øjne der stirre på mig … 👀

Det gør, at jeg kan holde min personlige og nærværende kontakt, til mig selv … og jeg ikke bliver hylet ud af den forhøjede puls, som vil være der uanset hvad.

Publikum oplever på samme tid, at “jeg ser dem”, når jeg har tid til at bruge op til 3-4 sek. på hver øjenkontakt jeg har … BONUS😉

3) Præsenter …

Når jeg præsenterer mit emne eller budskab, gør jeg det fra toppen og ned. Starter bredt og bliver mere og mere detaljeret.

Bogstavligt talt i det her tilfælde. Jeg starter oppe fra og går ned igennem kroppen.

Jeg starter altid med, hvor kropssproget bor i hjernen … det kan vi ikke rigtig se, så det forklare jeg fra scenen af.

Jeg involvere salen med eksempler på, det jeg lige har forklaret … live observationer.

Så har jeg folks opmærksomhed, – det er vedkommende for den enkelte. Og ikke lige noget de har tænkt over … det er kropssprog sjældent, før man går op i det og observerer det bevidst.

Jeg tager udgangspunkt i, noget vi alle kender … og som er tilstede i salen!

Hvor kigger vi hen, når vi kommunikerer med hinanden? Hvorfor gør vi det?

Jeg involverer salen, spørg ud og får et par forskellige foreslag.

Derefter folder jeg teorien ud, omkring det folk oplever af indtryk.

Det der udefinerbare, som alt sammen består af non verbale signaler.

På den måde er publikum med, det er nærværende og vedkommende, alle får en chance for at blive set og hørt.

OG … jeg kan folde mit materiale ud, så det passer til publikums “dags form” lige den dag.

Uanset hvem jeg møder, har jeg nok brugt flere timer på, at observerer non verbale signaler, end de har. Så jeg kan altid hive et eksempel, en historie eller en case op, fra de sidste 11 år frem, som matcher deres indtryk eller observation.

Hvis jeg går i stå … så holder jeg en kunst pause … trækker vejret … og finder ind til hvor jeg er nået til … “Vi har lige haft om Hænder … så er det næste Forside” … på den måde, holder en løs struktur mig altid på sporet! 🎯

BONUS: Jeg skal ikke huske et helt manus udenad … hvilket jeg er rigtig dårlig til! 😅

4) Landing … og link til fremtiden!

Lige inden jeg afrunder mit oplæg, der er vi nået til den aller mest detaljeret del af oplægget: Ansigtet og dets følelsesmæssige udtryk.

Så fra at have gået fra de store signaler, som kan ses på afstand, er vi nu nået ned til de signaler, der må kigges lidt mere efter i sømmene. 🧐

For ikke at efterlade publikum “fortabt i en detalje”, chunker jeg op igen. Med hvilke signaler vi nu har været igennem … nede fra og op … blot i overskrifter. 🛫

Afgang: Vi starter bredt og går længere og længere ned i detaljen.

Indflyvning: Nede fra detaljen, går vi samme vej op, så vi ender hvor vi står idag.

Derefter linker jeg et par eksempler ud til evt. fremtidige situationer, som kan opstå for publikum … med en snert af humor.

På den måde, går alle underholdt og beriget hjem, med et smil om læben. 😃

Det virker for mig, måske det også virker for dig?!

Det vil glæder mig, at høre dine erfaringer med det, og hvis du kender nogen, der kunne have glæde af det, må du meget gerne dele denne artikel med dem. 👍🏻

Det vil blot gøre mig glad, at flest muligt får gavn af det.

Jeg har forskellig former for præsentations kurser i ærmet, her til efteråret. Skriv gerne til mig, hvis det kunne være noget for dig eller nogen du kender.

Indtil vi ses face-to-face ved lejlighed, pas godt på dig, du er dit vigtigste værktøj 😉

/af